Velkommen

Backup 21.03.2017.15.44.23 Hvis du vil bruge en sides Backup skal du kopiere den pågældende sides HTML kode, Åbne siden i editoren (Rediger siden), Nederst i editoren vælger du fanebladet *kilde*, Slet al den kode der findes på fanebladet og indsæt den kopierede HTML kode, Gem siden. forord HTMLKODE:

I må gerne skrive et par ord i gæstebogen når og hvis i prøver opskrifterne 

                                                       

I må også gerne skrive om ris og ros .....hellere end gerne! 

                                                                                                      

                                                            

 Forord   

Til alt held for os er det naturen,der påtager sig det meste af arbejdet,når det drejer sig om vinfremstilling.Alt,hvad vi skal gøre,er at sørge for,at de rette bitingelser er til stede for at frugt,grønsager,urter og blomster kan udnytte deres naturlige evne til at forvandle sig til velsmagende og velduftende alkoholholdige drikkevarer.

  I tusinder af år har mennesket forstået at udnytte denne vidunderlige evne som kombinationen af smagsstoffer,sukker,gær og væske(og det er faktisk,hvad alle plantevækster består af)har til at forvandle sig til velsmagende og opmuntrende drikke.Det er,fordi gæren ved passende temperaturer ”spiser” sukkeret og forvandler det til alkohol og kuldioxyd.Kuldioxyden forsvinder som luftbobler – alkoholen bliver tilbage og forvandler brygget til vin og øl.

   Det er kun, når balancen mellem smagssoffer,gær,sukker og væske er forkert,mennesket behøver at gribe ind og rette forholdet op.Vindruer er fra naturens hånd som skabt til at lave vin af,og når de dyrkes under passende forhold,vil de efter presnigen selv lave vin uden yderligere hjælp.Men så at sige enhver form for plantevækst kan omdannes til vin,når mennesket blot giver en  hånd med i processen.Når der er for lidt sukker i blandingen,har gæren intet at leve af,og man må tilsætte sukker.

  Hvis gæren er utilstrækkelig eller inaktiv(og det gælder hvis man laver vin af langt de fleste former for grønsager,frugter og blomster – og i de fleste lande med køligt klima) så må man give et ekstra tilskud af gær.Hvis smagen i sig selv ikke er kraftig eller måske lidt ubehagelig,må man hjælpe på det ved at blande andre typer frugtsaft i eller krydderier.

  Opskrifterne på disse sider giver nærmere oplysninger i hvert tilfælde,men ellers består menneskets andel såmænd kun i at sørge for at følge et par enkelte,nemme regler: Sikre sig at alle redskaber er af det bedst egnede materiale og at de holdes pinligt rene;At  brygget får lov til at gære ved korrekt,konstant temperatur;At vinen,når den er færdig med at ”arbejde”,er klaret og blevet omstukket,bliver lagret køligt og får lov til at ligge i ro,indtil den skal bruges.

  Men der er to andre menneskelige faktorer,der er nødvendige,hvis man vil lave god vin: God tid og tålmodighed.Naturen har sin egen rytme,som det ikke kan betale sig at pille ved.Man kan sætte mere fut i foretagendet og ved hjælp af kunstige hjælpemidler producere alkohol hurtigere,men det færdige produkt har mistet en stor del af den velsmag og buket,det ellers kunne have haft.Og hvad glæde er der ved at have en fristende flaske på bordet,hvis indholdet af den smager forfærdeligt – selv om det selvfølgelig kan give én en ordentlig streg på.

  Vin er meget mere end blot en drik,der indeholder alkohol.Vin skal fryde øjet,næsen og smagsløgene.Og den skal fremtrylle en salig fornemmelse af velvære,når man drikker den.

  Vær altså tålmodig,tag dem masser af tid til at fremstille den bedst mulige vin af de materialer og det udstyr,de har for hånden.Resultatet vil give dem fuld belønning for tålmodigheden.For øvrigt er vinfremstilling jo fuldt ud lovlig og kan spare dem en masse penge.

  De kan lave lige så meget vin og øl ,de har lyst til,uden andre udgifter end udstyret og råvarene kræver.De skal hverken betale skat,afgift,moms eller told af det færdige resultat.Men der er én ting,de ikke må:De må ikke sælge af deres produkter.Det sidste må man ikke her i landet.

  N.B. Det skal lige bemærkes,at det blandt øl – og vinentusiaster hedder at brygge øl og at lægge vin.

 

GOD FORNØJELSE!!!

 

                  vinlegging logo

 

                                                    www.vinolhobby.dk

 

                                                    

                        

Opdateret 14/12/2014

Redskaber HTMLKODE:

www.vinolhobby.dk/                            Redskaber

Hvis De regelmæssigt vil have hjemmelavet vin på bordet, lad os sige f. eks. Ca. 8 liter om måneden, så vil det i den almindelige husholding, hvor pladsen som regel er ret begrænset, betale sig at lave vinen regelmæssigt i små portioner i stedet for at kaste sig ud i store brygninger en eller to gange om året.

Hvis De indretter Dem sådan, er det absolut bedst at have deres eget udstyr til vinfremstillingerne. Det er noget af det mest upopulære, man kan foretage sig at låne køkkenredskaber til dette formål. Intet kan gøre en husmor så rasende som at opdage, at den gryde, hun netop står og skal bruge, er blevet indraget i den rodede og noget langvarige proces, som vinfremstillingen er.

Men før De vælger deres redskaber, så forvis dem om,at ingen af tingene er lavet af metal – bortset fra rustfri stål eller sølvknive. Selv emaljerede ting skal De være varsom med og holde godt øje med, for selv ganske små revner eller sprækker i emaljen kan resultere i, at vinens velsmag tager skade. Men De kan sagtens bruge emaljerede gryder til at koge vand, frugt, grønsager og blomsterhoveder i. De kan også koge sukkerlage i den. Men når først gæren er kommet i brygget, og der begynder   at danne sig syre, må vinen ikke komme i kontakt med metal.

Glaskrukker  eller – balloner og glaserede keramikkrukker er gode beholdere; og af disse er glasbeholderne så langt at foretrække, fordi de er de nemmeste at rengøre og holde rene. Man kan se, hvor snavset sidder og fjerne det; man kan også nemt følge gæringsprocessen og iagttage, hvor bundfaldet lægger sig gennem glasvæggene. Ler- og keramikkrukker kan altså også bruges, men man skal sikre sig, at glasuren ikke er en bly-base- glasur, for det kan føre til en alvorlig blyforforgiftning – men det er nu kun meget gamle keramikkrukker, der er forsynet med bly-base-glasur.

I den følgende liste går vi ud fra, at De laver 8 liter vin ad gangen. Hvis De vil fordoble mængden, skal De blot fordoble antallet af gæringsbeholdere og forøge antallet af rene vinflasker. Når De så føler dem dygtig nok, kan De jo gå over til at bruge store, 25 liters glasballoner i stedet for de små.

Der skal bruges:

1.      6-2 liters glasbeholdere (til at begynde med)

2.      1 plast-spand, der kan rumme 8-10 liter.

3.      Vingær (herhjemme er en pakke vingær beregnet til 25 liter vin)

4.      1 stor, emaljeret syltegryde til at koge frugten i.

5.      1 stort stykke saftlærred.

6.      Næringssalt, der bruges til at fremme gæringsprocessen. Man må ikke bruge ”salmiak” (ammoniumclorid) men derimod diammoniumfosfat.

7.      Sukker. Det skal være almindelig syltesukker (topsukker) eller groft melis, der er fri for svovlforbindelser og helt rent.

8.      Termometer. Det skal være et glastermometer, fordi det er nemt at holde rent. De kan også bruge et henkogningstermometer, der er taget ud af hylsteret. Termometret skal bruges til at sikre at temperaturen ikke overstiger 30 grader Celsius i vingærens forkultur og i mosten, ligesom man ved at hænge det på ballonen eller beholderen stadig kan holde øje med, at lufttemperaturen under gæringen er høj nok, nemlig 20-25 grader Celcius.

9.      Gæringensrør med fadeprop, der passer til beholderens munding. De skal sidde i mundingen for at skærme den gærede vin mod forurening og eddikedannelse mm. Ved lette vine skal der tættes efter med parafin.

10.  En stor plast-tragt.

11.  Et stort plast-dørslag med små huller.

12.  En stor plast- eller nylonsi.

13.  Propper til vinflaskerne.

14.  En sammenskydelig glashævert og 1½ meter gummislange. Dette bruges, når man senere skal omstikke vinen – det vil sige befri den for bundfaldet. I hævertens bundrør er der et hul 3-4 centimeter over bunden, hvorigennem vinen suges op gennem hæverten men uden at hvirvle bundfaldet op. Nye gummislanger skal ligge i varmt sodavand og bagefter renses med rindende vand under køkkenhanen. Derefter skal de have lov at tørre, så vinen ikke får afsmag. Træk aldrig i selve vinkelrøret, når De vil trække hæverten ud. Hvis gummistykket binder, går røret itu. Smør med en knivspids lidt smør eller spiseolie under gummiet hele vejen rundt, så røret glider let.

15.  En lang plast- omrører til at røre mosten med.

16.  En rustfri eller forniklet kniv til at findele og skære frugten med.

17.  En fortinnet frugtpresser eller en frugtpresser af træ.

18.  Et hydrometer, det vil sige en flydevægt til vægtfyldebestemmelse, og tilhørende skål.

19.  Citronsyre hvis De vil en syrlig vin. Citronsyren tilsættes gradvis efter behag.

20.  Tannin (garvesyre). Garvesyren fremmer vinens klaring. Der skal bruges 1 gram til 5 liter. Hvis man bruger et større kvantum sørger tannin’en for, at vinen får rødvinens karakteristiske, lidt snerpende smag. Fås i tabletform.

21.  Kaliumpyrosulfit. Fås i tabletform og ellers i pulverform på apoteket (der bruges ½ gram til 5 liter). Kaliumpyrosulfiten skal opbevares i en lille, godt tillukket flaske. Den til svovling af vin og derved standsning af enhver form for gæring. Vinen skal omstikkes inden tilsætningen og atter omstikkes efter et par uger. Bruges særlig til de lette vine for at gøre dem holdbare og til sauternevine, der jo helst skal have en ganske let svovlet smag.

22.  Brintoverilte. Hvis vinen er lidt rå i smagen, tilsættes 2 gram 3% brintoverilte pr. liter vin for at hjælpe på modningen. Det er ganske ufarligt, men man skal være lidt varsom med at anvende dette middel, men som nødhjælp kan det være rart at have det ved hånden, så man måske kan redde resultatet af sine anstrengelser.

23.  Calsiumchloridopløsning. Denne anvendes, hvis man bruger saften af pressede rabarber til vinfremstilling. Man skal anvende 10 cm. pr. liter saft. Calsiumchloridopløsningen neutraliserer oxalsyren i rabarbersaften – og det er oxalsyren, der blandt andet fremskynder dannelsen af blæresten, en særdeles ubehagelig lidelse.( Mange steder støder man på reklamer for ekspresklaringsmidler. Dem skal De bare springe over, de kan ikke anbefales. Enhver vin vil almindeligvis klares på naturlig måde, når den har gæret færdig. Men selvfølgelig er ulykken sket, og De er for nærig til at hælde hele molevitten i vasken, så kan De forsøge Dem frem. Det er en ret lang liste, men husk på at en masse af tingene på listen er engangsindkøb. Der findes en mængde købmænd, materialister og så videre, der har specialiseret sig i disse artikler.

 


 

 

 

<

red.gøres klar HTMLKODE:

 

 

                              

     www.vinolhobby.dk/ 

 

        Redskaberne gøres klar

Mens frisk og tørret frugt, grønsager, rodfrugter og blomster kræver forskellige forberedelser og tilberedninger, før de kan bruges til at lave most af (det er det, man kalder den saft, vinen skal fremstilles af), så er de hygiejniske forberedelser, der kræves for at resultatet skal blive godt, altid de samme.

Alle beholdere og andet udstyr, der skal bruges, skal først vaskes grundigt og derefter steriliseres, enten med kogende vand eller lettere og hurtigere med steriliserende tabletter. Dem kan De få hos materialisten. De skal som regel opløse 10 tabletter i 1 liter vand, og lige før de De skal bruge redskaberne, renser De dem i denne opløsning. Det kan også hjælpe den færdige vin til at beholde sin buket, hvis De opløser en tablet i 4 liter vin. Det  vil ikke skade buket’en. Al frugt til vinfremstilling skal høstes i tørt vejr uden overfladefrugt som regn eller dug, for i overskyet vejr er der masser af mug på spil, og den må man for enhver pris undgå. Frugten, der skal bruges til vin, skal være fejlfri, uden pletter og insektangreb.

Nedfaldsfrugt skal man også helst undgå, og den gamle fremgangsmåde med at skære de stødte partier ud af frugten og så bruge resten til at lave vin af kan absolut ikke anbefales; man løber en stor risiko for at få eddiebakterier i mosten. De ikke alene ødelægger vines smag og forringer dens holdbarhed, men de kan også ødelægge alkoholen og forvandle hele brygget til eddike, hvis de optræder i stort antal.

Frugten skal være velegnet til formålet, når den plukkes, og det kan variere for de forskellige frugter. Æbler for eksempel skal være plukkemodne, men skal derefter lagres i et par dage, op til et par måneder, afhængig af hvilken art, der er tale om. Pærer skal plukkes umodne og modnes under lagringen. Kirsebær, blommer, ferskner og andre stenfrugter skal være fuldmodne, når de høstes, det vil sige, at de skal være modne helt ind til stenen.

Alle bær og ribs skal være fuldmodne og på toppen af deres sødme, når de høstes og dette gælder også stikkelsbær. Når De bruger tørret frugt og for eksempel appelsiner, betaler det sig altid at købe den bedste sortering.

For grønsager gælder de samme regler som for frugt. Hvis De skal lave kornvine for eksempel af hvede eller byg, kan De købe kornet hos en kornhandler eller i en dyrehandel.

    


 

Vintyper HTMLKODE:

     

 

                                                        

 

Vintyper

Der er fire grundtyper af vin: Rødvine, hvidvine, dessertvine (eller hedvine; portvin, sherry, madeira og så videre) og mousserende vine, herunder cider og alkohol-holdig pæremost, der har et lavere alkoholindhold og meget tit mangler vinpræget. Mjød kan også regnes med som en vintype og kaldes ofte ” honningvin”.

Enhver, der er vant til at drikke vin, kan tydeligt skelne mellem de røde og hvide bordvine, herunder den søde sauterne, søde dessertvine som portvin og søde eller tørre apáritif’er som sherry og vermouth. Men selv om det er muligt at gære enhver most til den type vin, man ønsker, så har enhver slags frugt, grønsager, rodfrugter og blomster deres bestemte karakteristika, som gør dem mere velegnede og velsmagende, når man anvender dem til fremstilling af bestemte vintyper. Man kan selvfølgelig ikke af vores havefrugter og så videre lave vine, der smager helt som de originale vine, men hvis man anvender for eksempel æbler og hvide ribs, kan man komme ganske tæt på moselrhinsk – og andre hvidvinstypers smag og duft ; hvis man bruger ribs blandet med solbær eller anvender syltekirsebær, så kommer man meget tæt på den rigtige rødvinsmag; af hindbær og hyldebær får man glimrende portvinstyper og hyldebærblomster blandet med andre blomster med god udpræget smag giver udmærkede rhinskvintyper og champagnetyper. Men så er der jo det at sige til det, at når for eksempel en rengæret solbærvin kan smage lige så godt til en dessert som almindelig portvin, hvorfor så ikke kalde den ”solbærvin” i stedet for ”portvinstype”? Hvis man har lavet en virkelig god hjemmelavet vin, hvorfor så smykke den med udenlandske betegnelser?

De tørre og halvtørre bordvine holder en alkoholstyrke på 10-12 volumenprocent ( rumfangsprocent), sauterne-vine når op på 13-15 volumenprocent og portvins – sherrytyper kommer op på 18, forudsat at gæringen og de ovrige processer er forløbet perfekt.

                                                                                        


           

                                                                                  

  



Gær HTMLKODE:

                                                                                                         

 

  

 

Gær

Det er ikke alene de ingredienser, man bruger, der bestemmer hvilken type vin man får, også gæren er afgørende. Mange vinopskrifter opgiver ikke nogen speciel gærtype, men forudsætter at almindelig bagegær eller ølgær kan være godt nok. Men selv om disse to gærtyper såmænd forgærer mosten godt nok, så har de tendens til at give vinen for ringe smag og en alt for flygtig og svag buket, og da de er meget findelte, så har de svært ved at danne ordentlig bundfald. Af og til gør de også vinen uklar, selv efter mange omstikninger, og .giver den gærsmag

For at sikre sig, at vinen bliver god og at klaringen bliver fuldendt og foregår hurtigt, når gæringen er forbi, er det vigtigt, at man bruger rigtig vingær. Man kan få vingær, der kan bruges til alle typer vin, og man kan også få specielle arter vingær til bordeaux, chablis, champagne, sauterne, sherry, tokayer og malaga osv. Disse gærtyper kan fås i alle forretninger, der har specialiseret sig i udstyr til vinfremstilling. Vine med meget særpræget og stærk smag, som for eksempel hyldebærvin, overdøver med deres egen smag enhver anden, så til dem kan man glimrende nøjes med at bruge den almindelige vingær.

Men vine med mere fin og flygtig buket, som alle blomstervine og nogle af frugtvinene, skal gæres med en af de ovennævnte ”smagsgær”.

Man kan få gæren enten som tørgær eller flydende form. Men den flydende vingær skal altid være frisk, så tørgæren er blevet den foretrukne til hjemmefremstilling af vin. Tørgær er vingær, hvor gærcellerne befinder sig i samme dvaletilstand som på druer og vinstokke. Den bør derfor altid forkultiveres, derved opnår man at få en gæringskraftig, flydende forkultur, der meget hurtigt bringer frugtmosen i gæring. Gærcellernes livskraft er selvfølgelig nedsat i dvaletilstanden, men så snart de kommer i frugtmos, begynder de i løbet af få timer at formere sig, og denne formering foregår i hurtigere og hurtigere tempo. Det ses tydeligt på skumdannelserne og den volsomme boblen i kulturen. Det betyder, at forkulturen indeholder milliarder af sprællevende, aktive gærceller og er parat til at blive i mosten. Tørgæren bliver ikke livskraftig ved blot at blive fugtet eller puttet i vand, og hvis man sætter en ikke udviklet kultur til den relativt store mostmængde i glasballonen, så vil de skadelige mikroorganismer få tid til at udvikle sig. Den bedste gæring finder sted ved mellem 20-30 grader Celsius. Ved temperaturen over 30 grader dræbes gærcellerne.


 

 

Næringssalt HTMLKODE:

                                                              

Næringssalt

Næringssalt er for vinen hvad gødning er for haven. Når frugtmosen er fortyndet, vil mostens naturlige indhold af næringsstoffer ikke være nok til at nære gæringen og opretholde den og derfor må man bruge næringssalt, altså diammoniumfosfat i forholdet 2 gram til 5 liter vin. Hvis man bruger blåbær, brombær, hindbær, hyldebær, slåen og tyttebær, skal man dog bruge 4 gram pr.5 liter. Og man skal navnlig bruge næringssalt, når det drejer sig om blomstervine og grønsagsvine.

 

Fordelene ved at bryge næringssalt er at gæringen går hurtigere, det vil sige at vinen bliver hurtigere færdig, fordi gæren udnyttes fuldt ud og derfor er der mindre risiko for at buket’en og smagen bliver tynd og fad. Og yderligere kan gæren   ved næringssaltets hjælp forgære større mængder sukker, og det giver en større alkoholprocent. Der er også mindre risiko for ”klæbrig” gæring, der skyldes at gæren er opbrugt, før hele mostmængden er gæret færdig, og det resulterer i en alkoholsvag vin, der er alt for sød og smager dårligt. Det sker, hvis man har brugt for meget sukker fra starten eller ladet gæringen foregå i for høj eller for lav temperatur.

 

Næringssaltet giver en stærk gær, der kan overvinde eventuelle små regelmæssigheder i brygget, og som samtidig hurtigt og grundigt forvandler sukkerindholdet til alkohol og bevarer smagen og buket’en. Der er mange forskellige mærker af næringssalt på markedet.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pektin HTMLKODE:

 

 



 

                                                                                        Pektin

 

Dette er et kulhydrat, der findes i større eller mindre mængde i al frugt og mange rodfrugter. Når man skal lave syltetøj og marmelade, er det til stor hjælp, fordi det danner en gelé, når det koges sammen med sukker. Men  i vinfremstillingen er pektin en meget stor ulempe, fordi det  ikke alene gør frugtpresningen vanskeligere og resulterer i et mindre kvantum frugtsaft end man havde regnet med, men det gør det også vanskeligt at filtrere frugtsaften ordentlig. Saften bliver uklar.

Man kan undgå disse besværligheder ved for eksempel at anvende Pectolase. Det er et koncentreret enzym – kompleks, der nedbryder pektinet i frugtsafter og alle andre vandige opløsninger, hvor man ikke på anden måde kan værge sig imod uklarhed. Det kan også frigøre de farver – og smagsstoffer, der ellers synker til bunds sammen med bundfaldet og derved ikke udnyttes.

Pectolase gør det også nemmere at presse frugten, fordi midlæet hindrer at frugtmassen smutter for én under presningen. 30 gram rækker til 30-50 pund frugt, afhængig af arten og modenhedsgraden. Frugten skal moses, derefter opløser man pectolasen i lidt af saften og blander den omhyggeligt med mosen.

Derefter lader man frugtmosen stå i omkring to timer i stuetemperatur, og så er den klar til presning.

Man kan også bruge Pectolase til at klare frisk vin, der stadig er en smule grumset i det; men det er mest effektivt at bruge det i begyndelsen af gæringsprocessen.

Men her er en lille advarsel på sin plads: uklarhed i frisk vin skyldes ikke altid for meget pektin – dette kan man nemt efterprøve. Man kan tage 30 gram af vinen og blande den med 90 gram kogesprit og derefter omryste blandingen godt. Hvis der er pektin i vinen, vil alkoholen med det samme udskilles som gelatine – agtige klumper. Hvis det ikke sker, er det ikke pektinet, der er skyld i den grumsede vin, og den må så klares på anden måde ( se under afsnittet Klaring).

 
Sukker HTMLKODE:

                                          

 

 

 

                                                    Sukker

Man skal helst bruge syltesukker ( topsukker), men groft melis, der er fri for svovlforbindelser og helt rent, kan også bruges. Der er nogle, der ynder at hælde sukkeret i mosten uden at koge det først med vand, men det anbefales nu stærkt at koge sukkeret til lind sirup først. Derved er det lettere at ” fordøje” for gæren. Det  anbefales at lave al den sirup, man skal bruge til et bryg, med det samme, og det skal  som sagt være en lind, letflydende sirup – forholdet 2 pund sukker til 1 liter vand er nogenlunde passende. Det skal bringes i kog og derefter simre i 15 minutter under stadig omrøring. For hver 4 pund sukker skal der 7½ gram vinsyre i. herved sikrer man sig, at sukkeret forvandles til alkohol af gæren.

Men siruppen skal selvfølgelig passe til den sukkermængde, der er angivet i hver opskrift, og det gælder selvfølgelig også vandnængden og mængden af vinsyre. Selv om det ikke skader gæringen, at man hælder hele sirupsmængden i mosten med det samme, så bliver resultatet som regel bedre, hvis tilsætningen af sirup foregår i to stadier; De starter med at komme 2/3 af siruppen i først, så kommer De gæren i og lader mosten gære i en uge, derefter kommes resten af siruppen i.

Men sørg endelig for at siruppen ikke er for varm, når De kommer den i mosten, den skal helst være på ca. 25º, fordi  gæren dræbes, hvis temperaturen overstiger 30º. Husk lige på, at hvis de kommer mere sukker i mosten end opskriften lyder på, så er det ikke sikkert, at resultatet bliver en stærkere vin – det kan lige så godt ende med at De blot får en sødere vin ud af det, for gæren kan maksimalt i fire liter væske kun omdanne ca. 4 pund sukker til alkohol. En glimrende ting til at måle, hvor kraftig en velgæret vin vil blive, har De i hydrometret, en flydevægt til vægtfyldebestemmelse, som omtales i et følgende afsnit. (gæringsrøret)

                              

 


 

Opdateret 22/04/2012

Gæringsrøret HTMLKODE:

                                                                     

 

                                                                                  Gæringsrøret

Dette enkle instrument  er uundværligt, når man gerne vil kunne kontollere  gæringsprocessen. Det er et uformet glasrør ( se tegningen ), som sidder i en fadeprop. Proppen stikker man i ballonens munding. Både gæringsrør og fadepropper fås i alle forretninger, der handler med vin – apparatur – og det er en særdeles billig investering.

 

 

 

 

                                                                                     

Så snart mosten er blevet blandet med sukker og gæren tilsat, hælder man lidt vand i gæringsrøret, men ikke mere end at det når lige op til underkanten af de kugleformede partier af røret. Så stikker man røret i fadeproppen og presser den ned i ballonens munding.

Når gæringen begynder, stiger kuldioxyden op fra mosten, ind i røret, bobler gennem den øverste del af røret. Men – og dette er gæringsrørets virkelige mission – luften udefra kan ikke komme ned i mosten og bringe eddikebakterier og andre fremmedlegemer med sig.

Man skal bare huske på, at de første par dage kan gæringen være så voldsom og boblerne så kraftige og store, at glasrøret ikke kan klare at slippe al denne kuldioxyd ud i tiden, sådan så mosten begynder at stige i røret. Hvis det sker, så fjern proppen og røret og luk for ballonen eller beholderens hals med en prop af meget løst sammenpresset vat, men sørg for, at der er god afstand mellem den gærende most og undersiden af vattet. Efter omkring fem dages forløb kan De fjerne vattet og igen sætte fadeproppen med gæringsrøret i. der lader De det så sidde, indtil der ikke kommer flere bobler op gennem røret, og vinen er blevet klar. På dette tidspunkt kan man regne nogenlunde med, at gæringen er forbi.

 

 


Hydrometret HTMLKODE:

                

 

                                                                                      

 

                                                                                      Hydrometret

Denne glas – flydevægt er beregnet til at måle mostens vægtfylde efter sukkeret er kommet i og før gæren tilsættes. Man bruger den til at bestemme, hvor meget alkohol, der produceres i mosten, under gæringen. Hydrometret skal bare være gradet fra 1.00 til 1.160, det er nok. Man skal også have en skål til at foretage målingen i. de tager en prøve af den ugærede most og hælder så meget i skålen, at hydrometret lige netop flyder.

Hvis væsken i skålen er rent vand, vil hydrometret  vise en måling på 1.000, men når der kommer sukker i væsken, bliver hydrometret mere livligt og ligger højere i væsken. Hvis der for eksempel er blandet 1 pund sukker i 4 liter most, vil hydrometret give en måling på ca. 1.050. denne måling er ikke helt nøjagtig, fordi mostens konsistens også påvirker hydrometret; men i praksis har dette ingen betydning.

Denne sukkermængde vil under ideelle betingelser ved gæring give brygget en alkoholprocent på 5 volumenprocent. Her er en lille liste over målinger med 4 liter most og stigende sukkertilsætning:

     

Sukker:

½ pund

1 pund

2 pund

3 pund

4 pund

Hydrometer

1.030

1.050

1.080

1.130

1.160

Alkoholprocent

2½

5

10

15

20

 

Ovenstående forudsætter at al sukker i mosten gæres til alkohol og at intet af det bliver tilbage som sødestof. Som allerede nævnt er 4 pund sukker pr.4 liter most maksimum for, hvad gær kan omdanne til alkohol, og det kan ikke nytte noget at komme mere sukker i mosten i håb om at få  et stærkere bryg ud af det. Det eneste, man opnår, er at få en over - sød vin, som endda måske helt standser sin gæring, fordi sukkeroverskudet har dræbt gæren.

Det er derfor de fleste af opskrifterne på denne hjemmeside holder sig til højst 3½ pund sukker til 4 liter most.

Hydrometret er ikke alene en værdifuld hjælp ved starten af gæringen, men er også nyttig, når man vil kontrollere at alt går som det skal under resten af processen. Man skal bare huske på, at en måling på 1.080 er den mindste der kan tillades for et bryg før gæringen begynder. Et sådant bryg skal resultere i en vin på 10 volumenprocent alkohol ( procenten kan blive lidt højere, hvis den anvendte frugt har et højt naturligt sukkerindhold), og det er den laveste alkoholprocent en vin kan have, hvis den skal kunne lagres. Hvis procenten er under 10, vil vinen hurtigt nedbrydes.

Men hvorfor skal man have det besvær med hydrometer – måling, når man jo i forvejen ved, hvor meget sukker, man har puttet i mosten? Svaret er at mosten i sig selv indeholder naturligt sukker, men De ved ikke i forvejen i hvor store mængder. Sammenlagt må de to sukkerformer ikke overstiger den mængde, gæren kan tolerere.

 

                                                   

 



Omstikning HTMLKODE:

 

                                                                         

 

                                                           Omstikning

 

For at vinen skal kunne skabe og bevare en naturlig smag og buket, må den klares godt; det vil sige at det bundfald, der altid vil komme under gæringen, skal fjernes.

Dette bundfald, der kaldes bærmen, indeholder uopløselige partikler fra mosten samt resterne af den opbrugte gærkultur. Under den ” stormende ” gæring, når hele brygget er uklart, kan man dårligt komme til at se dette bundfald forme sig på bunden af ballonen eller beholderen. Men bundfaldet er der alligevel. Når gæringen går over til den såkaldte ” rolige ” gæring og derefter holder helt op med at gære, kan man nemt se dette lag af bundfald.

Der er som sagt to stadier af gæring; den stormende og den rolige. Det første stadium begynder med det samme gæren tilsættes mosten og varer en tre ugers tid; det næste stadium kan strække sig over mange uger eller måneder. Det er vigtigt at omstikke vinen efter den stormende gæring er overstået – det er nemt at se , hvornår dette stadium er nået, for så kommer boblerne ikke så livligt op gennem vandet i gæringsrøret.

Bemærk: Bærmen  kan, hvis den ikke fjernes jævnligt, især i de første måneder, give anledning til en fad bismag.

Stil beholderen ca. en meter over gulvet på en taburet eller lignende og sæt en plast – spand på gulvet ved siden af. Så skal De til at bruge hæverten. Den indstilles efter ballonens eller beholderens højde. For at gummislangen, der hører til hæverten, og som altid skal være ca. 1½ meter lang, nemt skal kunne skydes på og af, så kan De med en finger smøre lidt spiseolie eller smør på indvendig. Det samme gælder det stykke gummislange, der forbinder de to glasrør; her skal man forsigtigt påsmøre olien eller smørret med et smalt knivsblad, så glasrøret ikke går i stykker. Hæverten trækkes ud i det meste af sin længde og stilles meget forsigtig på bunden af glasballonen, så bærmen ikke hvirvles op. Så suger De luften ud af hæverten, idet gummislangens udløb anbringes lavere end vinen i beholderen. Klem fast om gummislangen og tør det stykke af, De har haft i munden, med en våd klud. Vinen vil nu af sig selv strømme igennem  hæverten fra dens sideindløb og ned i spanden uden at tage bundfaldet med. Så fjerner De hæverten og vasker den og gummislangen grundigt. Bundfaldet i beholderen smider De ud. Ved at benytte en plastspand til omstikningen opnår De, at vinen, når den plasker fra beholderen ned i spanden, bliver iltet, hvilket der er erfaring for sætter en god og livlig gæring i gang, selv på en vin, man har formodning om, er færdig.

Men nu er den ny beholder jo ikke helt fuld, og da det er vigtigt, at der ikke slipper luft ind på dette stadium, så fylder De den nye beholder op lige til overkanten af ” skuldrene ” med vin eller lunkent sukkervand ( ca. 30 gram sukker). Så sætter De gæringsrør og fadeprop i og stiller beholderen tilbage i samme temperatur, hvor vinen hidtil har stået og gæret, så hurtigt som muligt. Deres kone vil sikkert sætte pris på, at De under denne proces sørger for at gulvet er dækket med aviser. Der spildes altid lidt.

Anden, og måske tredje og fjerde, omstikning afhænger af, hvor meget bærme, der dannes. Det må tages på ”lurenkig”. Hvis vinen holder op med at gære for eksempel fire uger efter den første omstikning, så lad den stå helt i ro i yderligere fire uger.

Efter dette tidsrum skulle vinen være helt klar ( og hvis den ikke er det, så se afsnittet klaring ). Så stiller De beholderen på et bord og lader den stå helt i ro et par dage, men gør det forsigtigt. På denne måde får den bærme, der er hvirvlet op ved flytningen, tid til at bundfælde sig igen.

Så omstikker De igen vinen på samme måde som før. Men denne gang holder De nøje øje med hæverten – så snart der er mindste tegn at bærmen er ved at blive suget op, klemmer De gummislangen sammen og trækker hæverten op. Derefter smider De bundfaldet væk. Muligvis behøver De ikke flere omstikninger, men hvis der igen skulle dannes bærme på bunden, gentager De selvfølgelig omstikningen et par uger efter. Omstikning kan af og til få en vin, der tilsyneladende har sluttet gæringen til at begynde at gære igen. Det skal De kun være glad for – det giver en stærkere vin. Behold fadeprop og gæringsrør i beholderen indtil denne anden gæring er afsluttet. Så omstikker De igen og propper beholderen til.

Opdateret 14/12/2014

Klaring HTMLKODE:

                                                           

                                                        

                                                              Klaring.

 

Når vinen er færdiggæret, klarer den næsten altid af sig selv, hvis den får tid og ro til det. Hvis vinen er blevet lavet rigtig, skulle den klare kort tid efter at gæringen er holdt op; men hvis det drejer sig om visse frugttyper, kan det godt vare op til 3 måneder.

Gør ikke noget forsøg på at klare en grumset vin med kunstige midler, før den har stået et godt stykke tid. I løbet af denne tid kan det godt ske, at grumset er forvandlet til bærme på bunden af beholderen og så skal der bare en ny omstikning til.

Men hvis vinen bliver ved med at være grumset, må De gribe til de kunstige midler som en sidste udvej. Når det drejer sig om mængder på op til 40 liter vin, kan De bruge æggehvide eller husblas. En æggehvide, der er pisket ud i et glas vin, er nok til denne mængde vin, og hvis De bruger husblas, er én lille teskefuld nok, 4 liter vin kræver altså kun et lille nip husblas og en lille smule æggehvide.

Hæld en flaske op af den vin, der skal klares, hæld den lille smule husblas i den og stil flasken i en kasserolle med varmt vand indtil husblasen er opløst. Så ryster de flasken kraftig. Hæld indholdet i beholderen eller ballonen og rør godt rundt med en glas – eller plaststang (der selvfølgelig er grundig steriliseret) indtil husblasopløsningen er helt i brygget – her kan anbefales et stykke almindeligt plastrør fra elinstallatøren, da dette næsten ingen vin fortræger.- I løbet af fjorten dage skulle grumset så have bundfældet sig som bærme og vinen være helt klaret. Omstik den forsigtigt på flasker og prop til. Advarsel : For meget husblas kan have lige den stik modsatte virkning og vinen bliver grumset og uklar.

 


                                                          
                 

Opdateret 14/12/2014

Dårlig smag HTMLKODE:



 

                                                 Vin med dårlig smag.

Selv om man slavisk følger alle regler og forskrifter, så kan det skam godt smutte alligevel til sidst. Så er det som regel vores egen skyld, og den kloge vinsmager prøver så at følge hele processen baglæns, skridt for skridt, for at prøve at finde ud af, hvor fejlen er begået. Og næste gang begår man så ikke den samme fejl – men måske en anden. Her er det også sådan, at øvelse gør mester.

Nå, vores noget ustabile klima, for at sige det mildt, kan også bære noget af skylden. I en sommer, der er fattig på solskin – navnlig i frugtmodningstiden – modnes frugten ikke ordentlig og får derfor ikke sit naturlige indhold af sukker og gær, så det er ikke førsteklasses materiale, vinen bliver lavet af. Men hvad, det oplever de ” rigtige ” vinbønder i Frankrig og Tyskland skam også regelmæssigt.

Men hvad gør man så, når vinen viser sig at smage ramt eller snerpende og stramt? Det kan for det første skyldes, at mosten har gæret ved for høj temperatur. Man kan ikke stille meget op i dette tilfælde, bortset fra at prøve at blande den dårlige vin med andre vine, indtil man opnår en drikkelig blanding.

Men hvis denne mislykkede vin har højt alkoholindhold, kan man bruge den på særdeles velsmagende måde; Man tager en del flasker, som man fylder med svesker og derefter hælder vinen på, propper godt til og lader flaskerne stå i tolv måneder. Så smager sveskerne pragtfuldt. Og undervejs kan vinens ramme smag såmænd godt være forsvundet. I hvert fald kan den altid bruges til madlavning.

Når det drejer sig om vin med snerpende smag, kan dette skyldes mangel på tannin (garvesyre). Der er få opskrifter, der tager hensyn til denne mangel, fordi et manglende garvesyreindhold ikke er nemt at opdage. For eksempel kan man komme ud for, at nogle rosiner indeholder tilstrækkeligt med garvesyre, mens andre, der ser lige sådan ud, ikke indeholder garvesyre.

Denne fejl kan heldigvis nemt rettes, hvis man bliver opmærksom på den tidligt under gæringsprocessen. Smag på vinen, når den har gæret i to uger. Den skulle nu have opnået en tydelig vinsmag. Hvis den ikke smager af noget, så giv to nip garvesyre til 4 liter vin. Der er mange hjemmevinsmagere, der bruger en noget grovere men effektiv metode: de hælder altid en kop meget stærk, kold te i for hver 4 liter most. Men lad være at overdrive dette: for meget garvesyre giver også en skarp og stram smag.

De kan også redde en ram vin eller en snerpende vin på følgende måde: Hos Deres forhandler køber De et udvalg af vermouth – og andre essenser, og så går De i gang med at eksperimentere ved at blande dem i den dårlige vin i forskellige kombinationer og forhold. Det er forbløffende som det kan forandre og forbedre mange dårlige vine.

 

Servering- HTMLKODE:

                                                    Servering –

                                                                 Og hvilke vine drikker man til hvad ?

 

Og så kommer det tidspunkt, hvor frugten af Deres tålmod og alle Deres anstrengelser skal nydes. Det er på tide at trække proppen op og nyde vinens buket. Og denne nydelse overgås kun af fryden ved at smage vinen på tungen.

Det er denne belønning, De har ventet på; og sørg så for, at den vin, De serverer, akkompagneres af mad, der bringer det bedste frem i den.

Eksperterne er i århundreders løb nået frem til følgende formel: før maden drikker man sherry eller lignende aperitif’er, til hors d’oeuvren vine af graves eller mosel- type, til suppen en lys, tør sherry, til fisken en tør hvidvin og det samme gælder for hvidt kød såsom kylling, kalkun eller kanin.

Til oksekød, lam, and, gås eller vildt skal der være en tør rødvin af beaujolais – eller bourgognetype, til desserten en sød sauterne, portvin eller madeira, og til kaffen efter middagen likører, baseret på cognac eller vodka og med en god portion af Deres egen, specielle likør blandet i. Det vil blive modtaget med glæde.

Men hvor mange kan klare hele denne opdækning? Det er vist de færreste af os. Men vi kan alle sammen overholde en uskreven lov: tørre vine for og under maden – for søde vine vil ikke alene ødelægge madens smag, men maden vil også ødelægge den søde vins smag. Derfor – søde vine kun efter maden.

De skal sørge for at have to vine på lager, en tør hvidvin og en ditto rødvin. Så kan De leve op til de fleste situationer. Og derudover er det godt at have en vermouth, en sherry og en sød dessertvin plus en udvalgt hjemmelavet likør til festlige lejligheder.

Før gæsterne kommer, er det praktisk at dekantere vinen, det vil sige at omstikke den til klare glas – eller krystalkarafler med en hævert. Det virker ikke bare festligt og smukt, når vinen står på bordet, men på den måde undgår De også at få eventuel bærme fra  flasken hældt op i glassene. Sådan lidt bærme, der  svæver rundt i gæsternes glas, får ikke alene dem til at miste appetitten, men får også Dem til at føle Dem meget flov.

Og gør Dem den ulejlighed at afkøle de hvide vine, før De serverer den. Men de må ikke være alt for kolde. Hvis de er iskolde, dør smagen. Hvis De stiller vinen i køleskab, så må de ikke stå længere end 1½ time, før den serveres. Hvis der ikke er plads i køleskabet, så lad flaskerne stå i en spand iskoldt vand i en time. Kom aldrig isterninger i vin – eller lad dem ligge permanent i køleskabet.

Rødvine skal serveres ved stuetemperatur. Hent dem fra ” vinlagret ” 4 timer, før de skal serveres og stil dem den stue, hvor spisningen skal foregå. En time før serveringen trækker De flaskerne op, og hvis De har karafler, så dekantér vinen og lad karaflens glasprop ligge løst oven på halsen. Men hvis De er nødt til at servere vine direkte fra flasken, så kan De først hælde den ud i en skål eller lignende, vaske flasken grundigt, og så hælde vinen tilbage på den. På den måde får De luftet vinen, slipper af med den duft af kulsyre, der kan have dannet sig mellem vinens overflade og proppen, slipper af med bærmen og opnår i det hele taget, at vinen præsenterer sig fra sin bedste side.

For at yde vinen fuld retfærdighed skal De servere den i helt klare glas. Skænk aldrig glasset mer end 2/3 fuldt, ellers kan hverken De eller gæsterne få lejlighed til at nyde vinens buket – en af vinens største fordele – fordi den bortvejres af luften, før De og Deres gæster får tid til at nyde den. Men glassene skal være så store, at man kan hælde et godt stort glas op i dem uden at skænke til randen.

Når gæsterne kommer, så byd dem et glas vin – og sørg for at det er en tør vin; lidt franske kartofler, ostekiks eller saltede nødder forhøjer denne aperitifs velsmag. Men De behøver ikke vente, til alle gæsterne er kommet, før De serverer dette.

Til slut en lille tabel over temperaturer:

 

Rødvine 18- 20º alm. stuetemperatur

Hvidvine 8-10º kældertemperatur

Mousserende vine 6º ikke isafkølede

Dessertvine 12º

 

Tilberedning HTMLKODE:

    

 

                                                                   

 

                                            Tilberedning af mosten før gæringen

Nu er det forbi med al teorien, de mange råd – gør dette og hint, gør ikke det og det, og al snakken; nu skal der arbejdes. De skal til at lave vin efter Deres første, udvalgte opskrift. De nærmere detaljer med hensyn til ingredienser og tilberedning finder De i opskrifterne længere fremme: men der er en god gammel fremgangsmåde, som man kan følge i alle opskrifter:

Gør frugten og så videre i stand efter opskriftens anvisning og hæld den i en plast-spand. Dæk spanden godt til, og når indholdet er blevet afkølet, tilsættes Pectolase. Dæk igen spanden til og lad den stå natten over. Næste dag sier De indholdet omhyggeligt. Kom sukker-siruppen i mosten og rør grundigt. Hæld mosten ned i ballonen gennem en plast- tragt og fyld ballonen op til skuldrene med lunkent vand.

Derefter måler De mostens vægtfylde med hydrometret. Målingen skal være et sted mellem 1.080 og 1.130. De skriver resultatet op, så tilsætter De citronsyre eller garvesyre alt efter opskriften, derefter næringssaltet og til sidst gæren. (Husk at knuse tabletterne, før De kommer dem i).

Derefter stikker De gæringsrøret i fadeproppen (det gøres nemmest under rindende vand, det vil sige under vandhanen), De fylder u-røret med vand, sætter fadeprop og rør fast i ballonens munding og stiller derefter ballonen til gæring i et værelse, hvor der er lunt, for eksempel et tagværelse, eller lidt højt til vejrs i nærheden af et centralfyr. Vingæren skal finde sted i en temperatur på 25 – 30º og temperaturen må aldrig komme under 20º. Dette er meget, meget vigtigt, og så vidt muligt må temperaturen ikke svinge mer end et par grader. I løbet af få dage starter gæringen og fortsætter derefter med nogen voldsomhed. Og nu bliver det klart, hvorfor ballonen kun skulle fyldes til ” skulderhøjde”. Når den stormende gæring er faldet til ro, skal den første omstikning foregå, ballonen fyldes derefter helt op til det øverste af skulrene og stilles tilbage på den varme plads, hvor den gærer færdig.

En gang om ugen skal man foretage en vægtfyldemåling med hydrometret, på denne måde kan man nemlig følge alkoholproduktionen; når hydrometret er nået ned på omkring 1.000 er det tid for den anden omstikning af vinen.

Her skal De være forsigtig med ikke at hvirvle mere bærme op end højst nødvendigt under flytningen af ballonen eller beholderen og når De arbejder med hæverten. Med lidt øvelse kan De undgå at få bundfaldet med, hvis De hælder beholderen langsomt ind mod dem under omstikningen.

Efter omstikningen fylder De beholderen eller ballonen op til ca.2 cm fra proppen – De kan fylde den op med almindelig vand, hvis De vil have en tør vin, eller med let sødet vand ( ikke mer end højst 30 gram sukker), hvis De vil have en sød vin.

Hvis ballonen sættes tilbage på det lune sted, vil gæringen starte på ny, det tilsatte sukker vil blive fortæret af gæren og alkoholprocenten vil stige. Det kaldes ” at fodre vinen ”, og Deres hydrometer og Deres erfaring vil fortælle Dem, hvor langt De kan drive denne spøg. For, som før bemærket, den gær, der er tilbage, kan ikke omdanne så forfærdeligt meget mere sukker end den allerede har gjort, og overskuddet vil kun gøre vinen sødere i stedet for stærkere.

Hvis De ikke vil starte denne proces, så skal De stille ballonen på et køligt sted, fjerne fadeproppen og lukke ballonens hals tæt til med fastpresset vat. Denne vatprop vil lade eventuel kulsyre slippe ud, men forhindre luften i at slippe ind. Sådan kan De roligt lade beholderen eller ballonen stå i 2 måneder, så skal vinen måske omstikkes endnu engang, før De går over til at hælde den på flasker.

Brug kun rene, tørre flasker og nye propper. Der fås udmærkede proppemaskiner til håndbrug med tilhørende brugsanvisning. Husk at sætte de rigtige etiketter på de rigtige flasker, ellers er De helt ude at svømme, når De skal til at bruge vinen. Flaskerne skal lægges sådan at undersiden af proppen hele tiden er fugtig, det gør heller ikke noget, hvis hele proppen er våd. Lagringen skal helst foregå på et køligt, tørt sted. Mugne kældre dur ikke – det kan give vinen mugsmag.

Og så – på Deres velgående, min Herre – skål – og mange, mange balloner, fyldt med dejlig, berusende vin.

 




Opdateret 14/12/2014

Vin til maden HTMLKODE:

Vin i maden.

 

Vinen er uforlignelig, når det drejer om at gøre sejt kød mørt og sætte smag på retter, der kan trænge til at piffes lidt op; det er på grund af sin udstrakte brug af vin i madlavningen, at fransk kogekunst med rette er så højt skattet.

Hjemmelavet vin er ganske glimrende til dette brug, og det følgende skema ( Vin til madlavning) giver  en oversigt over de kvanta og den type vin, der kan anvendes til de forskellige retter.

Det er også en stor fordel, at vin, der måske er faldet lidt uheldig ud og er blevet noget rå eller ram i smagen, mister denne ulempe totalt, når den anvendes som madvin.

Men det er alligevel en fejltagelse at tro, at man bare kan bruge en hvilken som helst vin til madlavning, for man kommer ikke uden om, at jo bedre vin der bruges, jo bedre kommer maden til at smage. Lad derfor være med at bruge en helt håbløs vin til madlavningen, og lad være med at kaste Dem ud i forsøg med at blande en sådan vin med andre vine eller bruge nogle af de talløse essenser, der sælges.


 

                                                     Vin til madlavning.

 

Supper

Vin

Mængde

Legerede super

Hvid bordvin

1 teskef. pr. portion

Kød – og grøntsagssupper

Rød bordvin

—≈―

Sovse

Vin

Mængde

Hvide sovse og varianter

Hvid bordvin el. sherry

1 spiseske pr. portion

Brune sovse og varianter

Rød bordvin el. sherry

—≈―

Tomatsovs

Rød bordvin el. sherry

—≈―

Ostesovs

Hvid bordvin el. sherry

—≈―

Dessertsovs

Sød sherry

—≈―

Kød

Vin

Mængde

Grydestegt oksekød

Bordeaux el. bourgogne

¼ kop pr pund

Grydestegt kalv

Hvid bordvin

—≈―

Lam

Hvid borvin

—≈―

Kød

Vin

Mængde

Kaserolle

Rød el. hvid bordvin

¼ kop pr. pund

Stegt skinke (hel)

Sød dessertvin

2 kopper til drypning

Kogt tunge

Bordeaux el. bourgogne

½ kop pr. pund

Lam

Bourgogne el.sherry

¼ kop pr. pund

Fisk

Vin

Mængde

Stegt

Hvid bordvin

½ kop pr. pund

Grillstegt

—≈―

—≈―

Fjerkræ

Vin

Mængde

Kylling, sauté

Hvid bordvin

¼ kop pr. pund

Sovs til kylling el. kalkun

Sherry el. bordvin

2 spiseskef.pr. pund

Stegt and

Bordeaux el.Bourgogne

¼ kop pr. pund

Frugt

Vin

Mængde

Syltet eller fra dåse

Sød sherry,dessertvin el.sauterne

1 spiseskef.pr. pund

 


Opskrifter A HTMLKODE:

  

 

 

                                                                                      

Abrikossherry.

 

Ingredienser:

Et pund tørrede abrikoser.

3½ pund sukker.

1 kop stærk te.

Sherry – gær.

3 liter vand.

Gæringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Vask abrikoserne godt og skær dem i skiver.Hæld de tre liter vand på dem og lad dem simre i 30 minutter. Si mosen, kom sukkersiruppen i og lad blandingen simre i 5 minutter til. Kom koppen med den stærke te i. Hæld det hele i en 4 liters beholder eller ballon. Kom sherry – gæren i ( eller 15 gram almindelig vingær), sæt fadeprop med gærrør i og lad mosten gære.

Efter en måneds gæring tømmer de vandet fra gæringsrøret og lukker rørets åbne ende med løs tot vat. Det giver sherry-gæren lejlighed til at ”ånde”. Hvis de bruger almindelig vingær, er der ingen grund til at tømme vandet fra gæringsrøret.

Lad ballonen eller beholderen stå i fred i 6 måneder, derefter omstikker de mosten over i en ren ballon. Kom en lille smule ekstra gær i og stil beholderen i et varmt værelse for at fremskynde den endelige gæring. Når gæringen ophører, stilles beholderen igen på et køligt sted. Lad den blive stående i et par måneder til. Dette skulle resultere i en særdeles god sherry-type.

 

Appelsinvin

Ingredienser:

1½ pund sultanas.

½ liter siet appelsinsaft af friske, modne frugter.

Tyndskrællede skaller af 5 appelsiner.

7½ gram Pectolase.

7½ gram vinsyre.

En kop stærk te.

30 gram flydende glycerin.

2 steriliserende tabletter.

Så meget vand at at det hele fylder 4 liter.

Sauterne – eller tokayergær og næringssalt.

Sukker efter behag – men højst 3½ pund.

 

Fremgangsmåde:

Hak de små rosiner fint og bring dem i kog i 1½ liter vand. Hæld massen i en plastspand, hvori De i forvejen har kommet de tynde appelsinskræller. Derefter hældes appelsinsaften i. når denne blanding er kølet lidt af, tilsætter De pectolasen og lader spanden stå et varmt sted i et døgn. Så sier De massen gennem en gammel, ren nylonstrømpe eller en fintmasket si. Hæld ½ liter kogende vand i massen. Hæld lidt mere appelsinsaft i. tilsæt de øvrige ingredienser, så snart massen er kølet af, og til sidst kommes gæren i. derefter foregår gæringen som med anden frugt.

 

Mandariner giver en meget interessant vin, de kan behandles på samme måde som appelsiner.

 

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter B HTMLKODE:

 

 


Banan – og hybenvin

Ingredienser:

2 pund bananer med skal.

½ pund hyben eller 120 gram hybenskal.

En håndfuld hvidtjørnebær.

En håndfuld tørrede hyldebær.

3 ¾ liter vand.

15 gram citronsyre.

¼ liter kold te.

Gær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Skær bananer og skaller i tynde skiver sammen med hyben (hybenskallerne hakkes ). De tørrede hyldebær finhakkes og derefter går man frem som ved de øvrige banan – recepter. Denne vin får en usædvanlig fin smag og buket og en meget smuk farve.

 

Banan – og figenvin.
 
Ingredienser:
2 pund bananer med skind ( eller 120 gram tørrede bananer).
2 pund tørrede figner.
3½ pund sukker.
15 gram citronsyre ( eller saften af 3 citroner ).
¼ liter stærk te.
3 ¾ liter vand.
Almindelig vingær og næringssalt.

Fremgangsmåde:
Skær bananerne og skallerne i tynde skiver. Hak de tørrede figner og kom dem sammen med bananerne og skallerne i en spand sammen med sukkeret. Hæld det kogende vand over. Rør godt rundt. Når mosen er kølet af, kommer de citronsyren ( eller saften ) og teen i. Tilsæt gæren og næringssaltet, dæk spanden godt til og lad indholdet gære i 10 dage, derefter omstikkes mosten med hævert til ballonen, sæt fadeprop og gæringsrør i og lad mosten gære på sædvanlig måde.
 

 

Banan – og pastinakvin.

Ingredienser:

2 pund bananer.

5 pund pastinak.

3½ pund sukker.

15 gram citronsyre.

¼ liter stærk te.

3 ¼ liter vand.

Almindelig vingær eller sherry – gær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Skrub pastinakkerne grundigt og skær dem i tynde skiver. Derefter koges de langsomt, til de er møre. Hæld denne ekstrakt ud over de snittede bananer og skaller. Kom sukkeret i. Når blandingen er kold, tilsættes citronsyre, te, og gær og derefter går de frem som i de øvrige bananopskrifter.

Banan - og risvin

Ingredienser:

2 pund bananer med skræl.

3 pund uafskallet ris ( med skaller ).

½ pund udstenede rosiner.

3 ½ pund sukker.

3 ¾ liter vand.

Citronsyre eller citronsaft, stærk te, gær og næringssalt som i de foregående opskrifter.

 

Fremgangsmåde:

De fintsnittede bananer, skaller og rosiner lægges i spanden. Kom risen i. Hold det kogende vand over. Når det er blevet kølet af (ca. 25 grader) kommes de øvrige ingredienser i og derefter fortsættes de på samme måde som i de foregående opskrifter.

 

Banan – og sveskevin.

Ingredienser:

2 pund bananer med skal.

3 pund sukker.

2 pund svesker.

½ pund rosiner.

15 gram citronsyre.

¼ liter kold te.

4 liter vand.

Gær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Skær bananerne i tynde skiver og skær sveskerne over. Hak rosinerne. Fyld det i spanden, hæld kogende vand over og rør sukkeret i. Når mosen er afkølet, fortsætter de som i de øvrige banan – opskrifter.

Bananvin.

 

Ingredienser:

4 pund skrællede bananer.

½ pund bananskræller.

¼ pund rosiner.

4 liter vand.

1 citron.

1 appelsin.

3 pund sukker.

Almindelig vingær.

Næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Brug velmodne bananer. Læg bananer, skræller, citronskal og appelsinskal i et stykke klæde, bind om og læg klædesposen ned i en stor gryde, hvor vandet er kommet i. Bring vandet i kog og lad det derefter simre i ½ time. Hæld den varme væske over sukkersiruppen og kom citron – og appelsinsaften i. Pres klædesposen grundigt for at få al væden med. Når mosten er afkølet til ca. 25 grader , kommes gæren i. Lad det hele stå varmt i en uge og rør hver dag godt om i mosten. Så hældes mosten i glasbeholderen eller ballon og flyttes til et køligere sted. Mosten ser meget uklar og tyk ud. Sørg for, at beholderen er veltildækket. ( De skal ikke bruge fadeprop endnu, men stop halsen på beholderen løst til med vat). I løbet af to måneder er der dannet et tykt lag bærme i bunden. Omstik mosten og kom de finthakkede rosiner i. Når mosten er klaret igen, omstikker de én gang til. Jo længere vinen lagres, jo bedre bliver den.

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

Blommevin
 
24 pund blommer
6 liter vand
1 pund honning
14 pund sukker
8 laurbærblade
1 lod (15 gram) nelliker
 
De udstenede blommer overhældes med honning, opløst i vandet. Efter tre dage gives blommerne et opkog.
Væsken skummes, afkøles, blommerne vrides gennem et klæde. Saften sies omhyggeligt og fyldes på et

anker med ½ liter brændevin og eventuelt vand. Efter gæringen er overstået kan vinen tappes på flasker og

skal hvile mindst én måned.

 

                          

Opdateret 16/08/2013

Opskrifter C HTMLKODE:

 

 

 

 

 

 

Citronvin.

Ingredienser:

3/8 liter frisk, siet citronsaft.

Skallerne af 5 citroner, tyndt skrællede.

En stor kop, kold, stætk te.

4 gram pectolase.

En steriliserende tablet.

3½ pund sukker.

Sauternegær og næringssalt.

Fyld op med vand til der er 4 liter.

2 pund sultanas.

 

Fremgangsmåde:

Den samme som ved appelsinvin. Citronvin er let og ret spids, men velsmagende.

 

Cider, krydret.

16 glas.

 

Ingredienser:

6strøgne teskefulde honning.

2 liter lagret cider.

1 stang kanel.

1 citron.

 

Fremgangsmåde:

Opløs honningen i cideren over svag varme. Kom kanel, citronskal og citronsaft i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Citrusvine.

Citrusfrugterne – citron, appelsin, lime, grapefrugt og mandarin – er glimrende til at lave vin af og har en forbløffende naturlig tilpasningsevne, så de er lige gode som søde eller tørre, som spinkle eller fyldige, som lette eller kraftige vine

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter D HTMLKODE:

                                                       

           

                                                                                                           

                    

Daddelvin.

Ingredienser:

1 pund dadler.

½ pund byg ( eller ris).

1 appelsin.

1 citron.

½ muskatnød.

4 liter vand.

Granuleret gær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Snit dadlerne og skær appelsin og citron i skiver. Kog byggen eller risen i vand i 10 minutter, derefter sier de dette afkog over dadlerne og frugtskiverne. Kom muskatnødden i, ikke reven. Kog ved sagte blus i 12 minutter, derefter sier de dette bryg ned i sukkersiruppen og rører rundt.

  Når massen er kold, kommes gær og gæringssalt i. Spanden stilles på et varmt sted, godt tildækket, og der røres rundt om i massen dagligt i 5 dage. Derefter kommes mosten i ballon med fadeprop og gæringsrør. Lad det stå og gære, indtil vinen begynder at klare, så omstikker de den og flytter ballonen til et køligere sted, Når vinen er klaret, omstikker de igen og hælder på flasker.

  

   

  



 

 

 

.

 

 



Opdateret 22/04/2012

Opskrifter E HTMLKODE:

                                                                            

                                                                                              

 

 

 

Egebladsvin. ( man kan også bruge valnøddeblade ).

Ingredienser:

4 liter ( på øjemål ) egeblade.

4 liter kogende vand.

3½ pund sukker.

2 appelsiner.

1 citron.

30 gram granuleret bagegær.

Næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Unge blade har en helt anden smag end ældre, men man får glimrende vin af begge slags.

  Rens bladene i koldt vand, hæld dem i en stor, dyb skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem trække i 24 timer. Si bladene fra og hæld saften i en gryde, der er stor nok til at rumme saften, vandet, sukker, frugtsaften, appelsin – og citronskaller ( der skal være uden den hvide hinde).

  Få det i kog og lad massen koge i 25 minutter. Lad den køle af, til den er lunken, si den, så vi har ren most, og kom gæren og næringssaltet i. Derefter hældes mosten på ballon med fadeprop og gæringsrør. Fyld ikke ballonen mere end til skuldrene, da gæringen er meget stormende de første to uger, derefter kan de fylde op med vand eller en anden hvidvin.

  Lad mosten gære i to måneder, og lad derefter fadeprop og gæringsrør sidde i ballonens hals i yderligere 2 måneder. Derefter omstikkes igen, hvis der har dannet sig bærme, og derefter hældes vinen i flasker. Lad flaskerne lagre i 6 måneder, før de drikker den – så opnår vinen sin fulde buket, fylde og velsmag.

 

Egeknopvin.

Ingredienser:

½ pund egeknopper og unge blade.

6 liter vand.

½ pund dadler.

¾ pund rosiner.

3½ pund sukker.

1 citron.

Granuleret bagegær.

Næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Saml knopper og de unge blade, så snart de første blade er sprunget ud. Bring vandet i kog, kom blade, knopper, finthakkede dadler og rosiner i og lad det hele simre i 20 minutter.

  Si denne saft ned i sukkeret og rør godt om til sukkeret er opløst. Lad saften køle af til 25 grader ( termometer!), kom citronsaften i ( ingen skal), gæren og næringssaltet. Dæk til og lad det stå og gære 1 uge. Si mosten i ballon, på med fadeprop og gæringsrør og lad mosten gære færdig. Omstik vinen, når den er klaret.

  Denne vin er glimrende til at blande i andre hvidvine, der trænger til lidt mere smag og buket.

  Hvis de gerne vil have en tør vin ud af det, så brug 1 pund sukker mindre pr. 4 liter.

 

 

 

 


Opdateret 22/04/2012

Opskrifter F HTMLKODE:        

 

Figen- og sultanavin.

Ingredienser:

2 pund Demerara – sukker.

2 pund sultanas.

2 pund figner.

240 gram byg ( eller uafskallet ris).

4 liter vand.

Sherry – gær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Læg byggen (eller ris) i blød natten over i ¼ liter vand. Næste dag hakkes byg, sultanas og figner sammen og lægges i beholder. Hæld 4 liter kogende vand over mosen og tilsæt sukker. Lad blandingen køle ned til 25 grader og tilsæt gær og næringssalt. Lad mosen gære i 10 dage og rør rundt i den dagligt. Derefter sier de mosen og hælder mosten i glasbeholder, fylder op med kogt, lunkent vand til lige under fadeproppens underkant, når den sammen med gæringsrøret sættes i ballonens hals. Lad mosten gære færdig ( det tager måske 8 uger) og omstik igen efter 2 måneders forløb.

  Dette er en vin med en dejlig farve og høj alkoholprocent.

 

Fennikelvin.

Dette er en vin, der i det sekstende århundrede var meget berømt for sin slankende virkning og sin sundhedsfremmende kraft.

Ingredienser:

1 lille pakke fennikel – urter.

3 pund friske rødbeder.

3½ pund sukker.

3 citroner ( uden det hvide).

¼ liter stærk , kold te.

Vand op til 4 liter.

Bage – eller ølgær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Rødbederne vaskes godt, skives tyndt, koges indtil de er møre, saften sies i sukkersiruppen. Hæld kogende vand på fennikelurter og lad dem trække som det var te. Si dette bryg i rødbede – og sukkersaften. Når saften nu er blevet kold, kommes citronsaft, te, gær og næringssalt i.

  Hæld denne most i ballonen, fadeprop og gæringsrør på og lad mosten gære til den er færdiggæret uden at omstikke. Når vinen er klaret, omstikker de for første og eneste gang. Hældes på flasker efter yderligere 3 måneder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Opdateret 22/04/2012

Gløgg HTMLKODE:
              

                                                                                  

                                   

Gløgg 

Der er ikke noget så hyggeligt og dejligt på en kold vinteraften som en god, varm gløgg. Der er heller ikke noget, der i den grad kan ryste et selskab sammen og føre til skægge uventede resultater. Der er indgået mange mer eller mindre vellykkede og varige forbindelser mellem de to køn ved en sådan varm bowle gløgg. Og der er jo ingen grund til at begrænse gløgg – drikkeriet til juletiden – den smager lige så godt hele vinteren igennem.

  Der er heller ingen grund til at gløggen absolut skal koste en formue. Man laver dem bedst på en basis af rødvin, for eksempel lavet af brombær eller slåen ( hyldebær er sommetider for ramme i smagen, medmindre man bruger en af de eksotiske recepter som for eksempel hyldebær – elder, der følger senere). Og for ikke at tømme deres møjsommeligt frembragte vinkælder helt, kan de jo fylde op med en af de billigere spanske eller portugisiske rødvine.

  Det er let at lave gløgg: De skal bare have en stor gryde, som de såmænd både kan varme gløggen i og servere den i, men skal det være finere, så tag en suppeterrin og en ske til at fylde glassene med. Man kan bruge masser af ingredienser: kryddernellike, muskatnød, kanel, blandede krydderier, honning, æbler, appelsiner, citroner, grapefrugt, rosiner, mandler, ananas og frugtjuice. Og hvis de vil give gløggen ” tænder ”, så hæld en billig cognac, vodka eller almindelig brændevin i efter behag – men hvis deres behag er for stort, så kan følgerne blive ret så uoverskuelige.

  Men lad i hvert fald være med at servere gløggen i deres bedste glas. Dels kan de blive slået i stykker i den almindelige tumult – og dels kan den varme gløgg få dem til at revne. Det sidste kan de undgå ved at lade en ske stå i hvert glas, mens de skænker. Men husk at alkoholen begynder at fordampe ved omkring 60 grader, og hvis vinen bliver varmere end det, fordamper alkoholen gevaldigt hurtigt.

 Her er et par opskrifter på gløgg.

(1)

1 flaske af deres egen hyldebærvin fransk elder.

2 citroner.

1 kop stødt melis.

4 kryddernelliker.

1 stang kanel ( eller ¾ kop stødt kanel).

2 kopper vand.

 

Fremgangsmåde:

Kog vandet med sukker, kanel og kryddernellike i 5 minutter. Kom den tyndt – skårne citron i og lad det hele stå i 10 minutter. Kom vinen i og varm brygget op langsomt til en behaglig varmegrad. Men ikke over 60 grader som sagt. Server med det samme.

(2.)

Hæld en dåse ananasstykker ( ikke skiver) i en bowle eller terrin. Varm to flasker stærk hvidvin. Hæld dem ud over frugten. Bland ½ pund honning i. Varm op i gryde og server.

 (3)

1 liter spansk bourgogne ( eller koncentreret druevin).

Citronskiver.

En kop sukker.

Reven muskat.

Varm vin, sukker og muskat.

Hæld op i glassene og læg en citronskive i hvert glas.

(4)

Dette var den berømte dr. Johnsons ( de ved, ham med Bothwell og dagbogen ) foretrukne gløgg i det 18.århundrede, da cognac’en var billig:

1 liter rødvin.

Orange – curacao.

Cognac.

Appelsinskiver.

Sukker.

Kryddernellike.

Muskat.

Fremgangsmåde: 

Hæld rødvinen i gryden. Put appelsinskiverne i, tolv stykker sukker, Kryddernelliker. Varm op men ikke over 60 grader. Tilsæt et rødvinsglas curacau og, hvis de synes det, et rødvinsglas cognac. Skænk op og drys muskatnød oveni.

(5) "Bishop" - det 18. århundredes favorit - drinks

Ingredienser: 

1½ flaske portvin.

Kryddernelliker.

60 gram hugget sukker.

2 citroner.

Blandede krydderier.

½ liter vand.

Fremgangsmåde: 

Stik kryddernellikerne i citronerne og stil dem i en mediumvarm ovn i en halv time. Hæld 1 liter portvin i gryden og varm op uden at få alkoholen til at fordufte. Kog ½ liter vand og kom et ordentligt nip blandede krydderier i ( sådan hvad der kan være mellem en meget bred pege – og tommelfinger ). Hæld vand, krydderi og citron i den varme vin. Gnid de 60 gram hugget sukker mod skallen af den anden citron, pres den, læg sukkerstykkerne i bowlen sammen med cironsaften. Hæld vinen i. Serveres så varmt som muligt.


 

 


 

 

 

 

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter G HTMLKODE:

Grapefrugtvin. 

 

Ingredienser 

Saften fra henkogte grapefrugter giver en særdeles velsmagende og stærk vin. Altså bruger vi:

1350 gram grapefrugtsaft fra dåse.

7½ gram vinsyre.

En stor kop stærk te.

4 gram pectolase.

En steriliseringstablet.

2 – 2½ pund sukker.

Sauternegær og næringssalt.

1 pund sultanas.

 

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne med så meget vand, at de til sidst har 4 liter ( undtagen selvfølgelig gæren og næringssaltet ). Gæren skal først i efter et døgns forløb sammen med saltet. For at få en stærkere grapefrugtsmag, skræller de to store grapefrugter, koger dem i kogende vand og hælder dette bryg i mosten. Gæringen foregår som ved appelsinvin.

 

Gulerodsvin.

Ingredienser:

4 pund unge gulerødder.

15 gram humle.

3 pund sukker.

4 liter vand.

Almindelig vingær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Skrub gulerødderne og skær dem i skiver. Kog dem til de er møre. Si saften ned i en anden gryde ( spis gulerødderne!) og tilsæt sukker og humle. Rør godt om og kog saften op igen. Lad den køle af. Si den ned i gæringsbeholder, tilsæt gær og næringssalt. Lad være med at fylde beholderen helt op, da gæringen kan være ”stormende” til ”orkanagtig” i begyndelsen. Hold noget af mosten i reserve i en flaske, så at de kan fylde beholderen op med denne reserve, når gæringen er sluttet. Vent med omstikning til vinen er klaret. Stik om igen efter 2 måneder.

 

Grape – og sultanavin.

Ingredienser:

1 pund sultanas.

1 pund grapefrugt (velmodne).

3 pund sukker.

240 gram byg.

4 liter vand.

Sherrygær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde

Lad byggen trække i ¼ liter ekstra vand. Hak byg og sultanas sammen, mas druerne i hånden og tilsæt dem. Rør sukkersiruppen i. Lad blandingen stå, til den er lunken. Tilsæt gær og næringssalt. Lad det stå og gære i 10 dage under daglig omrøring. Si mosten i ballon, fadeprop og gæringsrør i , omstik når vinen er klaret. Hæld på flaske efter yderligere 2 måneder.

 

 


 

 

 

 


 



 












Opdateret 27/01/2016

Opskrifter H HTMLKODE:

                                                                                              

 

Hyldebær á la creme.

 

Ingredienser:

4 pund hyldebær.

1 liter koncentreret druesaft (se under koncentrerede vine ).

3 pund sukker.

Saften af 3 citroner.

Bourgognegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Den samme som basis – hyldebærvin.

Pas på – man har drukket den med begejstring siden middelalderen – og De husker sikkert, hvad det resulterede i? – Netop – Vor tid!

Hyldebærambrosiavin

Ingredienser:

3 pund hyldebær.

1 pund små, syrlige, blå blommer.

3 pund sukker.

15 gram citronsyre.

Gær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Som i den foregående opskrift,(hyldebærvin) men husk at behandle de små, syrlige som i opskriften for denne vin ( se under blommevin), før De hælder dem i brygget.

 
 

 

 

 

 

 

 

 

                                                              

 

 hybenvin  

Ca. 5 liter .

 
- 1½ liter hele hyben, uden stilk og blomst.
- 3 liter vand
- 1½ kg. Sukker

Ingredienser:

- Brug en 4 liters dung med skruelåg – eller        tilsvarende.


Fremgangsmåde: 3 liter vand og 1½ kg. Sukker koges, afkøles og hældes over dine hyben.Lad vinen stå uden

Låg i 3 uger.I de 3 uger skal dunken rystes én gang daglig.Derefter sættes låg på og dunken henstilles i 9 mdr. Luk jævnligt luft ud fra gæringen.

Når hybenvinen har stået 9 mdr. sies den og hældes på flasker. Når vinen er siet, så lad den stå i en uge og lad den bundfælde.

Jo længere tid en hybenvin står til gæring, desto bedre bliver den (gerne længere end 9 mdr.)

Det er en lang proces, men hybenvin er værd at vente på. 

 Det er en lang proces, men hybenvin er værd at vente på. 

Hvidtjørnebærvin

En særpræget og dejlig bordvin, der er glimrende til fjerkræ.

 

Ingredienser:

4 liter hvidtjørnebær.

3 pund sukker.

En kop stærk te.

Sauterne – gær og næringssalt.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

Vask bærrene i en si under rindende vand. Læg dem i en skål og mos dem med en støder af eg eller lignende træsort. Hæld vandet over dem, det skal være varmt, men ikke skoldende varmt, hæld saften fra citronerne i sammen med de revne citronskaller, men undgå at få det hvide inden for skallen med. Dæk godt til og lad det stå 1 uge. Rør dagligt i mosen.

Si derefter sukkersiruppen i mosen, rør godt rundt, kom den kolde te i, derefter gæren og næringssaltet, og rør så rundt igen. Derefter sier de mosen i ballon, men fylder kun op til skuldrene, og hælder resten af mosten i en anden beholder, som de tætner med vat. Sæt fadeprop med gæringsrør i og stil ballonen på et lunt sted ( 22- 25°). Efter en uges forløb fylder de op med mosten fra den anden beholder og sætter igen fadeprop og gæringsrør i. Når vinen har klaret sig, og der er et godt tykt lag bærme, omstikker de for første gang. Og 2 måneder efter omstikker de igen. Derefter kommes vinen på flasker, som de lagrer et par måneder, før de begynder at bruge dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Hyldeblomstchampagne.

 

Ingredienser:

 

1½ pund hyldeblomster.

3 pund sukker.

1 pund rosiner.

2 appelsiner.

1 citron.

1 kop stærk te.

4 liter vin.

Champagnegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Pluk blomsterne, når de er helt åbne og deres pollen dufter stærkt og godt. Undgå stilkene så vidt muligt. Læg dem i en plast – spand med udskivede appelsiner og citronsaft. Hæld ¼ liter kogende vand over blomster og frugt. Lad det hele stå tæt tillukket i 10 dage. Si sukkersiruppen ned over denne blanding. Rør grundigt om. Tilsæt gær, te og næringssalt. Rør om og hæld det hele i beholder eller ballon. Lige før De sætter fadeprop og gæringsrør i, kommer De de hakkede rosiner i.

Lad denne mos gære i 3 uger ved 23 graders varme. Fjern rosinerne og omstik vinen i flasker ( helst champagneflasker, hvis det er muligt), og i hver flaske kommer De 1 teskefuld sukker og et par korn gær. Prop til sæt proppen fast med tynd ståltråd ( køb en rigtig flaske champagne og se, hvordan ståltråden er vundet rundt om proppen der ). Derefter lagrer De flaskerne, således at halsen vender nedad på et meget køligt sted i huset. Lad flaskerne ligge i fred mindst 3 måneder. Serveres kold.

Hvis De forestrækker en almindelig modeltype, så lad mosten gære færdig og undlad at tilsætte sukker – så får De en meget tør mosel.

Hyldebærvin.

 

Lige fra den antikke kulturs dage i det gamle Hellas ( det nuværende Grækenland ) har hyldebær altid været berømte og benyttede for deres glimrende evne til at skabe dejlig vin og samtidig sikre nyderen et godt helbred. Det er faktisk ikke så længe siden, at det var forbudt at bruge disse bær til portvinsfremstilling og  fremstilling af bourgogne i Frankrig og Portugal.

Men de virkede glimrende til at lave portvin på, hvis man gør det omhyggeligt og lader modningen tage tid, den skal have. Men hvis  man drikker vinen meget ung, kan det være en ram og ubehagelig oplevelse – selv om man kan bøde lidt på det ved at hælde en dessertske sukker i hver flaske ung vin, før man drikker den – så smager vinen faktisk udmærket.

Hyldebærvins – grog har været brugt i mange, mange år herhjemme som middel mod forkølelse, reumatisme, gigt, forkalkning osv. Og bruges stadig rundt omkring  i landet – ” har du snue, så tag dig en hyldebærtoddy ” – ikke sandt, det huskes fra mormors historier ?

Følgende opskrift er den oprindelige gamle opskrift på hyldebærvin, mens de følgende hyldebær – opskrifter er mere raffinerede former.

 

Hyldebærvin – som vor mor lavede den.

 

Ingredienser:

4 pund hyldebær.

3½ pund sukker.

4 liter vand.

15 gram citronsyre.

Bourgognegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Brug gummi – eller plasthandsker, når De plukker bærrene fra skærmen, hyldebærsaft er næsten ikke til at skrubbe af fingerne. Og pas på, De ikke får pletter på tøjet. De kan faktisk ikke renses af.

Vej bærrene (sammen med de øvrige frugter, der står i de følgende opskrifter). Derefter moses hyldebærrene i en stor skål. Hvis der skal bruges maltekstrakt, så brug den nu. Bring vandet i kog og hæld det over bærrene. Lad det hele køle af, og derefter kommes gær og næringssalt sammen med citronsyre i. Dæk godt til og lad det hele gære i 5 dage under daglig omrøring, derefter sier De brygget ned i sukkersiruppen. Rør godt om. Og så hælder De mosten i en anden beholder eller ballon ( den skal helst være røgfarvet, grøn, brunlig eller en anden farve, der filtrerer lysgennemstråling – dette er for at bevare farven på vinen) og sæt fadeprop og gæringsrør i. Når den stormende gæring er forbi, fylder De op med koldt vand eller most, som De har tappet af i forvejen, og sætter fadeprop  osv. på igen. Når gæringen er overstået, omstikkes vinen i flaskerne (!) og flaskerne opbevares i mørke og kølighed i 6 måneder, før De vover at åbne dem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter I HTMLKODE:

 


 

 

Ingefærvin.

 

Ingredienser:

 

90 gram friske ingefær.

2 appelsiner.

½ pund rosiner

4 liter vand

15 gram cayenne – essens.

3½ pund sukker.

15 gram vinsyre.

1 kop stærk te.

Granuleret bagegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Skræl frugterne forsigtigt og tyndt, undgå det hvide inden for skallen. Hæld skrællerne sammen med appelsin – og citronsaften og de hakkede rosiner i en stor skål. Få vandet i kog og kom sukkeret og de godt mosede ingefærfrugter i det. Lad det hele koge i en halv time. Lad det derefter køle af til ca 22º , hæld brygget over frugten og rosinerne, kom cayenne, te, vinsyre, gær og næringssalt i. Rør godt rundt. Dæk tæt til og lad mosten gære i 10 dage. Si og hæld derefter mosten i ballon med fadeprop og gæringsrør. Omstik og hæld på flaske, når vinen har klaret af.

 



 
 

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter J HTMLKODE:

 

 

                                                           

 

 

 

Julepunch – 20 glas.

 

Ingredienser:

 

2 flasker rødvin.

2 kopper granuleret sukker.

2 strøgede teskefulde honning.

2 citroner, en halv,revet muskatnød.

1 liter meget varmt vand.

4 skiver appelsin.

2 omhyggeligt skrællede æbler.

 

Fremgangsmåde:

Varm vinen, sukkeret, honning, citronskiverne og muskaten i en gryde til op imod de 60º. Kom det varme vand i. hæld det over appelsin – og æbleskiverne.

 

 

Julevin – 16 glas

Ingredienser:

 

2 flasker tør rødvin.

Saften af én citron.

¼ liter gin.

¼ liter sherry.

Flere flasker dansk vand.

Agurkeskiver, myntekviste og nogle maraschinobær.

 

 

Fremgangsmåde:

Bland ingredienserne, garnér med frugten. Serveres ved stuetemperatur lige efter tilberedning.

 

                

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter K HTMLKODE:

 

 

Kaffevin

Ingredienser:

 

½ pund friskmalet kaffe.

3 pund sukker.

2 citroner.

4 liter vand.

Granuleret bagegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Riv citronerne, så De når lige ind til det hvide under skallen, og kog de revne citronskaller sammen med kaffen i en halv time. Si citronkaffen i sukkersiruppen, og når blandingen er afkølet, sies citronsaften i sammen med gæren og næringssaltet. Dæk godt til og lad mosten stå en uge, derefter hældes den på ballon og fadeprop og gæringsrør sættes i. omstik når gæringen er forbi.

Kamillevin.

Ingredienser:

 

24 kamilleblomster.

4 pund søde gulerødder.

3 citroner.

Eller 15 gram citronsyre.

3½ pund sukker.

¼ liter stærk te.

4 liter vand.

Chablisgær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Skrub gulerødderne, men skræl dem ikke. Skær dem i tynde skiver og kom dem i koldt, koges indtil de er møre, derefter hældes de ud over sukkersiruppen. Hæld kogende vand over kamilleblomsterne og lad dem trække. Kom kamilleteen i den søde gulerodssaft, derefter citronsaft ( eller citronsyre), gær og næringssalt. Sæt til gæring i ballon med det samme. Fadeprop og gæringsrør. Når vinen er klaret, omstikkes første gang.

Kirsebærvin ( røde bær)

 

Ingredienser:

 

8 pund søde, røde kirsebær.

2½ pund sukker.

4 liter vand.

Sauternegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Brug kun virkelig fin frugt, helt moden. Vask, hak og kom bærrene i skål og hæld koldt vand over dem. Kom to steriliseringstabletter i og lad det hele stå i fem dage. Si derefter frugtsaften ned i sukkersiruppen. Få det hele med. Kom gær og gæringssalt i.Lad gære færdig som sædvanlig.

Denne vin får ikke den karakteristiske kirsebærfarve, men den smager meget bedre end normal kirsebærvin, fordi frugterne ikke er blevet kogt.

 

Kirsebærvin (syltebær)

 

Ingredienser:

 

8 pund syltebær.

3½ liter vand.

3½ pund sukker.

Sauterne – eller malagagær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Fjern sten og stængler fra bærrene, sterilisèr dem med kogende vand. Mos dem, 2 liter vand bringes i kog, hældes over bærrene og det hele står i 24 timer. Sies, få det hele med, helst gennem sylteklæde.

Opløs sukkeret i det resterende vand og bring i kog og kom frugtsaften i. Når det er kølet af, kommes gær og næringssalt i. Lad det hele stå i veltildækket kar eller spand på et lunt sted i 10 dage. Derefter omstikkes mosten til ballon. Fyld op til halsen med lunkent, kogt vand. Omstik efter gæring. Omstik igen 2 måneder efter. Rigtig god, mellemsød kirsebærvin.

 


Kommen ( Carum Carvi ) vin

 

Ingredienser:

 

30 gram kommen.

1 pund rosiner.

½ liter koncentreret druesaft.

15 gram citronsyre eller saften af 3 citroner.

3 pund sukker.

3 liter stærk te.

Sherrygær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Kom kommen i en gryde og kogende vand og lad det hele komme i kog igen. Derefter skal det simre i 15 minutter. Kom sukkersiruppen i og rør om. Hak rosinerne og kom dem i gryden. Når massen er kølet af, kommes citronsaft eller syre, te, gær og næringssalt i. Lad det gære i 1 uge. Omstik til ballon og lad mosten gære færdig til den er klar. Omstik første gang. Hæld på flaske 3 måneder senere.

 

Krægevin.

 

Ingredienser:

 

Disse vilde blommer ( bl.a. mirabelblommer ) kan findes i hække mange steder. De giver en glimrende portvintype. De ligner en krydsning mellem blommer og slåen. Men altså:

 

4 pund kræger.

3 pund sukker.

½ pund rosiner.

4 liter vand.

Malagagær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Mos frugterne og kom kogende vand over. Dæk til med klæde og lad stå i 5 dage, omrøring to gange daglig. Kom mosen gennem si og pres med træslev, så De får al saften med. Kom sukkersirup i mosten. Hak rosinerne, kom kogende vand over dem for at gøre dem bløde, kom dem derefter i mosten. Når mosten er kølet af, kommes gær og næringssalt i. 10 dage efter omstikkes mosten til ballon og gæres færdig. Opbevares i mørke flasker.

 

Kålrabivin.

(Denne opskrift kan også bruges til roevin).

 

Ingredienser:

 

4 pund kålrabi ( fineste sort).

1 appelsin.

1 citron.

3 pund sukker.

Bagegær.

30 gram næringssalt.

4 liter vand.

Pectolase.

 

Fremgangsmåde:

 

Skrub kålrabierne men skræl dem ikke. Skær i centimetertykke skiver. Hæld vand over dem, til de er dækket, bring vandet i kog og lad derefter kålrabierne simre, men lad ikke skiverne koge ud, for så bliver vinen uklar og svær at klare. Lad brygget køle af. Kom pectolase i. Lad derefter blandingen stå i 6 timer. Si saften i sukkersiruppen, hæld vand på til der er 4 liter, kom den revne citron – og appelsinskal i sammen med saften af dem. Lad derefter blandingen simre i en halv time. Køl af. Si blandingen gennem syltepose eller lærred. Kom gær og næringssalt i. Hæld mosten i ballon, fyld op med koldt, kogt vand, hvori 30 gram sukker er opløst. Fadeprop og gæringsrør. Lad mosten gære ved ca. 22º.

Efter en uges forløb flyttes ballonen til et sted med en lidt lavere temperatur. Efter 3 måneders forløb skulle vinen være klaret af, så omstikker De. Sæt gæringsrøret i igen og lad ballonen stå i 3 måneder til. Omstik og fyld på flasker. Sørg for at propperne sidder fast.

.

Kålvin.

 

Ingredienser:

 

2 pund kål med stilk.

3 appelsiner eller citroner.

3½ pund sukker.

1 pund malet hvede, ris eller byg.

½ pund skoldede, hakkede rosiner.

¼  liter stærk te.

Sherrygær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Hak kålen og stilkene og bland det med kornet ( der har stået i blød en nat igennem). Kom rosinerne og frugtskallerne i. Derefter kommes sukkersiruppen i og der røres godt om, fyld op med kogende vand. Når blandingen er afkølet, kommes te, frugtsaft, gær og næringssalt i. Lad gære i 7 dage, derefter omstikkes til ballon.

 

 


Koncentrerede vine.

 

Man kan få mange forskellige slags koncentreret frugtsaft, der er dejlige at lave vin af, fordi man sparer  besværet med tilberedning af frugten. En glimrende grundopskrift til æble – og pærekoncentrat er følgende: En del koncentreret saft ( vægtfylde 100, se etikette ) til tre dele vand, deri kommes sukkersirup ( 1½ pund sukker til 4 l vand ). Brug tokayergær eller almindelig vingær og næringssalt. Gæres som almindelig vin.

 Det bedste frugtkoncentrat er selvfølgelig druekoncentrat, vinens virkelige og naturlige basis. Det er let at behandle druesaften.

 

Ingredienser. ( til 4 liter):

 

4 liter koncentreret druesaft ( rød eller hvid).

4 pund sukker.

3 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

 

Varm druesaften op. Hæld den i plast – spand. Kom resten af vandet i ( varmt, men ikke kogende ) og rør om. Kom sukkeret i. Lad det stå i 24 timer. Strø gæren jævnt over overfladen. Gæringen begynder med det samme og den er meget livlig. Spanden skal være godt tildækket. Efter 2 uger omstikkes mosten til ballon. Fadeprop og gæringsrør. Lad vinen gære færdig, det tager omkring 3 uger. Vinen klares hurtig. Omstik vinen og stop ballonens hals tæt til med vat. Lad vinen stå en måned til. Vinen kan nu drikkes, men bliver bedre og bedre, jo længere den lagres på flaske. Når vinen skal bruges, åbnes flaskerne to timer i forvejen, vinen dekanteres og serveres.

 

 

 


 

Opdateret 16/09/2016

Opdateret 16/09/2016

Opskrifter L HTMLKODE:

 

 


 

 

Løgvin:

Overraskende nok giver løg en fortræffelig vin.

 

Ingredienser:

 

½ pund løg.

1 pund kartofler ( gamle og runkne).

1 pund rosiner.

3 pund sukker.

2 citroner ( eller 15 gram citronsyre eller vinsyre ).

Sauternegær.

Næringssalt.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

 

Løgene og kartoflerne finhakkes efter skrælningen. Hak rosinerne og put alle tre ting i varmt ( men ikke skoldende varmt )vand, hvori sukkeret allerede er opløst. Kom cotronsaften, eller citronsyren eller vinsyren, næringssaltet i og drys gæren ud over. Lad det stå og gære i 10 dage, derefter sies blandingen og gærer på sædvanlig måde ( ballon, fadeprop osv.). Omstik  når vinen er klaret. Lad vinen stå i 3 måneder før næste omstikning. Derefter fyldes den på flasker. Vinen er meget stærk.

 

 



 

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter M HTMLKODE:

 



Madeiravin.

 

Hvis man går videnskabeligt til værks, kan denne vin få et meget højt alkohol- indhold. Men det kræver stor omhu og flittigt brug af hydrometret: en vin for eksperter.

 

Ingredienser:

 

3 pund blommer.

½ liter hvid koncentreret druesaft.

2 pund bananer.

Maderia – eller malagagær og næringssalt.

15 gram Pectolase.

Vin eller citronsyre og sukkersirup efter omstændighederne.

 

Fremgangsmåde:

 

Tag stenene ud af blommerne og hak de skrællede bananer fint. Druesaften blandes med 1 pund sukker, blommer og bananer puttes i og 3 liter kogende vand hældes over, kom Pectolasen i, og når blandingen er færdig, kommes næringssalt i.

To dage før dette har De startet gæren i en flaske med lidt af frugtblandingen i sammen med lidt lunkent vand, i hvilket 60 gram sukker er opløst. Flasken lukker De til med vat.

Når denne gærblanding gærer på fuld kraft, blandes den i mosen og står og gærer i spanden ( godt tildækket ) i 4 dage, De rører godt om hver dag, så den del af mosen, der skubbes op på overfladen, kommer godt ned i blandingen igen. Derefter sies mosen så godt som muligt. Prøv surhedsgraden ved at smage, og hvis blandingen er meget sød, kommer De cirka 15 gram vinsyre i. Ballon, fadeprop osv.

Lav en sirup af 2 pund sukker i ½ liter vand. Hver gang hydrometret ryger ned på 1.050 eller derunder, kommer De ¼ liter af sukkervandet i indtil gæren når mætningsgraden (ved omkring 4 pund sukker totalt ). Det kan godt tage 3 måneder, og derefeter standser gæringen. På dette tidspunkt skulle der i alt være 4 liter. Når gæringen er slut, omstikker De vinen og stiller den omstukne vin på et varmt sted, omkring 32º. Her står den i 3 måneder, derefter omstikkes den igen. De flytter vinen til et køligere sted, ca 14º, hvor den lagres 1 år med fadeprop osv., omstikkes efter 6 måneder. Derefter hældes vinen på mørke flasker.

 

 

 

Mælkebøttevin.

 

De må ikke snyde Dem selv for at prøve denne vin, der er glimrende til hønsekød og fisk. Den skal laves om foråret. Men brug kun den angivne mængde blomster og forvis Dem om, at blomsterne har åbnet sig helt. Lad dem ikke trække mere 3 dage, det vil give en dårlig smag.

 

Ingredienser:

 

3 liter blomster.

3 pund sukker.

2 citroner.

1 appelsin.

Chablisgær og næringssalt.

1 pund rosiner.

1 kop stærk te.

 

Fremgangsmåde:

 

Saml blomsterne på en varm,solrig dag, når de er helt åbne. Lav vinen samme dag, mens blomsterne er friske. Pluk blomsterne af stænglerne. Læg dem i en stor skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå sådan i 3 dage, rør godt om daglig. Tildæk skålen omhyggeligt. Så hælder De skålens indhold i en gryde, kommer sukker, citron- og appelsinskaller i og koger en time, derefter hælder De blandingen op i skålen igen og kommer citron – og appelsinsaft i.

Når blandingen er blevet kold, kommes teen, gæren og næringssaltet i. Lad blandingen stå under tæt dække i 4 dage. Derefter sies mosten i ballon, kom de hakkede rosiner i, på med fadeprop og gæringsrør. Gærer færdig, og når vinen klares, omstikkes den til ren ballon. Lad vinen stå til omkring juletid, før De drikker den. 6 måneder til vil kun gøre vinen endnu bedre

Mandarinvin.

Ingredienser:

 

12-15 mandariner.

3 pund sukker.

4 liter vand.

Champagnegær.

 

Fremgangsmåde:

 

Skræl mandarinerne og mos dem med hånden i en skål. Smid skrællerne væk. Kog 3 liter vand og hæld det kogende vand over frugtmosen, lad mosen trække i 24 timer. Si mosen og kom sukkersirup i under flittig omrøring. Køl af til 22º. Kom gæren i. Hæld mosten  på ballon. Fadeprop osv. Lad den gære. Dette er en fremragende vin.

Mandelvin.

 

Ingredienser:

 

1 pund rosiner.

60 gram søde mandler ( der må godt komme et par bitre imellem).

3 citroner.

3 pund sukker.

4 liter vand.

Sauternegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Hak mandler og rosiner og kom dem i syltepose med citronskallerne. Kog forsigtigt. Kom sukkersirup i, rør godt om, kom derefter citronsaften i. Køl af til håndvarme. Kom gæren i. Lad blandingen gære i spand under låg i 3-4 dage. Derefter sies mosten i ballon. Fyld op, fadeprop osv. Gærer færdig. Omstikkes når vinen er klaret af. Hældes på flasker.


Melomel (aperitif).

 

Ingredienser:

 

2 liter appelsinsaft.

Skrællerne af 12 appelsiner.

½ liter hvid, koncentreret druesaft.

½ pund kløverhonning.

Fyld op med vand indtil der er 4 liter.

Madeiragær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 bland de 2 liter appelsinsaft med den koncentrerede druesaft, opløs honningen i denne blanding og fyld op med vand, til der er 4 liter.

Kom to steriliseringstabletter i og næringssalt. To dage efter kommes skrællerne fra de 12 appelsiner i sammen med gæren. Lad blandingen gære en uge. Derefter omstikkes den og skrællerne fjernes. Fyld op med vand, hvori der er opløst 30 gram honning. Fadeprop i ballonen osv. Gæres færdig.

Hvis denne vin bliver forstærket med en god, meget stærk vodka, så skal De bare se Deres gæsters ansigter.

 

Melomel (til bordet).

 

Ingredienser:

 

3 liter pæresaft.

½ liter hvid, koncentreret druesaft.

1 pund druesaft.

1 pund acacie – honning.

½ liter rosenblade ( gule ).

4 liter vand.

Champagnegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Honning og næringssaltet opløses i pæresaften. Kom to steriliseringstabletter i. 24 timer efter kommes gæren i. Mosten gærer i 5 dage, så kommes rosenbladene i.3 dage efter tages bladene op igen, så hælder De den fortyndede druesaft i, indtil der totalt er 4 liter. Lad mosten gære færdig.

For at få denne vin mousserende skal De kun bruge halvdelen af honningen i starten, når De så hælder vinen på flasker, kommer De resten af honningen i flaskerne, jævnt fordelt. Brug champagneflasker eller lignende tykke flasker og bind proppen fast med ståltråd. Lagres køligt.

 

Mirabelle-vin

Generelt om vin på mirabeller:

De frosne mirabeller ville jeg overhælde med sukkeret opløst i kogende vand. Vandet til opløsning af sukkeret skal være ret varmt for at du kan opløse sukkeret. Det har ingen betydning for mirabellernes aroma. Hvis du tøer mirabellerne op inden – kan du stampe dem i en balje – udover det er sjovt – er det faktisk det mest effektive. Stenene må ikke ødelægges. Når gæringen går igang  vil der dannes både bundfald og et flydende lag mirabeller. Når de har gæret med i ca. 1 uge kan du nænsomt presse mirabellelaget i et klæde el. lign. Der er ikke meget saft i – og det bedste er allerede trukket ud i vinen. Sten og andet bundfald skal også væk. Så – du har ikke brug for kværn eller presse til stenfrugter.

 

Vin af røde mirabeller

10 kg frosne røde mirabeller (fra vores have), 3 dl sukker, 2 l vand

Hældt direkte fra fryser i spand. Overhændt med kogende vand med sukker. Efter et par timer ved stuetemperatur, “stampet” gennem en stor plastpose. Stod herefter 1 døgn tid udendør (10 grader).

Resten af CHAMP gæret sat til forgæring i skoldet glas-kande, sammen med nogle dl af hhv gul og rød mirabelle-mos. Stod natten over ved stuetemperatur.

Herefter blev halvdelen hældt over hhv det gule og det røde mirabellemos. Placeret ved RT.

Vin af gule mirabeller

8 kg frosne gule mirabeller (fra træet lige udenfor vor have), 2 dl sukker, 1 l vand

Samme som for de røde mirabeller

 


Opdateret 16/08/2013

Opskrifter P HTMLKODE:

 

 

 



Pastinakvin.

Ingredienser:

 

2½ pund pastinakker ( frosne hvis muligt).

4 liter vand.

3 pund sukker.

1 citron.

2 appelsiner.

Sauternegær og næringssalt.

Pectolase

 

Fremgangsmåde:

Laves ved midvintertide. Skrab pastinakkerne helt rene. Skær dem i skiver og kog dem, til de er møre men ikke udkogte. De koger citron – og appelsinskallerne for sig og lader dem simre et par minutter.

Si pastinakkerne gennem en stor si, men ikke for voldsomt, for så moser De pastinakkerne og vinen bliver uklar. Kom Pectolase i. Kom skrællerne fra citronen og appelsinerne i sammen med vandet, de har kogt i. Lad blandingen stå i 2 timer. Kom skrællerne fra citronen og appelsinerne i sammen med vandet, de har kogt i. Lad blandingen stå i 2 timer. Kom sukkersirup og citron – og appelsinsaften i. Fyld op med vand, til der er 4 liter, kom blandingen i kog igen og lad den simre i en halv time. Derefter køles den af , og gær og næringssalt kommes i.

Dæk godt til og lad blandingen gære i en uge, derefter sies den i ballon. Fadeprop osv. Omstik, når vinen klarer, og omstik anden gang 3 måneder efter.

 

 

 

 

 

Persillevin.

En let, velduftende vin. Den noget ubehagelige lugt, der opstår under gæringen, forsvinder undervejs.

 

Ingredienser:

 

½ pund rosiner.

1 liter persille, godt stoppet sammen.

½ pund uafskallet ris med skaller.

3 pund sukker.

2 appelsiner.

2 citroner.

Tokayer – eller lignende gær.

Næringssalt.

Pectolase.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

De renvaskede pastinakker koges i 10 minutter. Hak rosinerne fint, riv citron – og appelsinskaller og si pastinak – og risvandet ud over dette. Kom sukker, citronsaft og appelsinsaft i under stadig omrøring. Derefter kommes pectolase i.

Når mosten er afkølet, kommes gær og næringssalt i. Kom vand i, indtil der i alt er 4 liter most. Lad dette gære i 5 dage og rør omhyggeligt rundt.

Si i ballon gennem grov si, fyld op til skuldrene, fadeprop og gæringsrør sættes i. gærer færdig. Omstik, når vinen begynder at klare, og omstik én gang til, når vinen er færdiggæret og klaret. Vinen smager som en blanding af ananas og abrikos og går godt sammen med fisk og lyst kød. Serveres  afkølet


Persillevin.

 

En let, velduftende vin. Den noget ubehagelige lugt, der opstår under gæringen, forsvinder undervejs.

 

Ingredienser:

 

½ pund rosiner.

1 liter persille, godt stoppet sammen.

½ pund uafskallet ris med skaller.

3 pund sukker.

2 appelsiner.

2 citroner.

Tokayer – eller lignende gær.

Næringssalt.

Pectolase.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

De renvaskede pastinakker koges i 10 minutter. Hak rosinerne fint, riv citron – og appelsinskaller og si pastinak – og risvandet ud over dette. Kom sukker, citronsaft og appelsinsaft i under stadig omrøring. Derefter kommes pectolase i.

Når mosten er afkølet, kommes gær og næringssalt i. Kom vand i, indtil der i alt er 4 liter most. Lad dette gære i 5 dage og rør omhyggeligt rundt.

Si i ballon gennem grov si, fyld op til skuldrene, fadeprop og gæringsrør sættes i. gærer færdig. Omstik, når vinen begynder at klare, og omstik én gang til, når vinen er færdiggæret og klaret. Vinen smager som en blanding af ananas og abrikos og går godt sammen med fisk og lyst kød. Serveres  afkølet

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter R HTMLKODE:

 

 

Rabarbervin.

 

Ingredienser:

 

6 pund røde rabarber, helst plukket sent på foråret.

1 pund maltekstakt.

4 pund sukker.

¼ liter stærk te.

2 citroner ( eller 22 gram citronsyre).

Almindelig vingær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 Tør rabarberne rene, men skræl dem ikke. Skær dem i korte stykker, overhæld dem med varmt, men ikke kogende, vand, så meget at de er dækkede, og lad dem stå i 3 dage. Efter den anden dag knuser De rabarberne med hænderne for at få al saften med. Si saften fra, kom sukkersirup, den varme maltekstrakt, kolde te, citronsaften eller citronsyren, gæren og næringssaltet i. Lad blandingen stå i 2 dage, tap ¼ liter most af og hæld den på flaske med gær i. Luk flasken med vatprop. 3 dage efter sier De denne gærkultur sammen med resten af mosten i ballon, fyld op til skulderen med lunkent vand, sæt fadeprop og gæringsrør på. Fyld op til underkanten af fadeproppen, når den stormende gæring er holdt op. Omstik når vinen begynder at klares. På med fadeprop osv. igen og stil ballonen på et køligere sted, hvor den skal stå i 2 måneder, før De omstikker vinen igen. Lad den derefter stå i tilproppet ballon i 3 måneder, før De fylder den på flasker.

Rabarbervin, krydret

 

Ingredienser:

 

6 pund røde rabarber, unge.

1 liter hjertensfrydblade.

1 kop egeblade.

4 pund sukker.

2 citroner eller 7½ gram citronsyre.

¼ liter stærk te.

Sherrygær og næringssalt.

1 pund rosiner.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

Rabarberne tilberedes som i foregående opskrift (rabarbervin). Kom hjertensfrydblade og egeblade i vand og kog dem sammen med citronskallerne ( hvis De bruger dem i stedet for citronsyre). Så snart vandet er kommet i kog, tages gryden af ilden og brygget står og trækker i 15 minutter. Si derefter brygget over rabarbersaften, kom sukker, citronsaft eller citronsyre, næringssalt og den stærke te i. Lad blandingen stå i 4 dage. Si den derefter ned i ballon, kom de hakkede rosiner i sammen med gæren. Fadeprop og gæringsrør i ballonen. Efter 2 ugers forløb omstikkes og rosinerne fjernes. På med fadeprop osv. og  lad vinen gære færdig og omstik igen som i foregående opskrift ( rabarbervin).

Hvis den lagres godt, får denne vin en meget fin rund smag.

 

 

 

                            

Ribsvin.

 

Dette er en meget populær vin, men den har det med at blive noget tynd i det, hvis man ikke gærer den sammen med anden frugt. Hvis De vil have en fin, spinkel vin, så stryg byggen og rosinerne i opskriften og kom i stedet 1 pund røde ribs ekstra i.

 

Ingredienser:

4 pund røde ribs.

4 pund sukker.

1 pund valset byg.

1 pund rosiner.

1 kop stærk te.

Rødvinsgær og næringssalt.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

Kom frugten i en skål, mos den grundigt og kom en steriliseringstablet i. Lad mosen stå en uge (godt tildækket ), rør om dagligt to gange. Hæld kogende vand på byggen og lad den stå og trække i 2 dage, derefter kommes den i ribsene. Hak rosinerne, og når De sier ribssaften og bygvandet i ballonen, så kom de hakkede rosiner i. Brug syltepose eller lignende til at si med.

Kom halvdelen af sukkersiruppen, næringssaltet, teen og gæren i. Fadeprop og gæringsrør sættes på, og mosten gærer i 10 dage, så omstikkes vinen og befries for rosinerne og anden bærme. Når vinen klarer, omstikkes den igen. Lad den derefter stå med fadeprop også i 2 måneder til. Omstik den så igen og fyld på flasker.

 

                        

 

               

                                

 

                                      

 

Risvin.

 

Dette er en vin med høj alkoholprocent, klar som vand, og den er glimrende til at blande i andre vine, der kan trænge til at peppes lidt op.

 

Ingredienser:

 

120 gram uafskallede ris ( undgå polerede ris).

3½ pund sukker.

4 liter vand.

7½ gram citronsyre.

Sherrygær.

Næringssalt.

1 steriliseringstablet.

 

Fremgangsmåde:

3 dage før De starter, anskaffer De ½ liter koncentreret æblesaft, kom en teskefuld sukker i og en lille smule næringssalt, kog op og lad derefter væsken afkøle til 22°. Kom gæren i og hæld det hele på en flaske, som De propper vel til med vat. 3 dage efter dette koger De 120 gram ris i 1 ¼ liter vand med 2 teskefulde sukker. Kog  i 5 minutter.

Når risvandet er afkølet, kommes gærkulturen fra flasken i ( den skulle nu være i kraftig gæring). Bland godt og si denne væske i sukkersiruppen. Pres risene med hænderne, så stivelsen kan komme ud i vinen. Kom citronsyren og steriliseringstabletten i. Hæld  vinen på ballon og fyld op med koldt vand, men sørg for at der er god plads til det skum, der opstår under den stormende gæring. Sæt fadeprop og gæringsrør i ballonen.

Allerede næste dag skulle risen være i fuld gæring, og hvis det viser sig, at overfladeskummet er på vej op i fadeprop og gæringsrør, aftapper De lidt af vinen til en anden beholder ( også med fadeprop osv.).Fjorten  dage efter skulle den stormende gæring være sluttet. Hæld den overskydende vin tilbage i ballonen og fyld op med  vand til ballonens hals. Hver anden dag kommer De en hakket rosin i vinen, indtil gæringen er standset og fylder så op med vand efter behov.

Omstik når vinen er faldet til ro. Opbevar den med fadeprop og gæringsrør i yderligere 3 måneder på et køligere sted. Omstik for sidste gang, prop ballonen til og lad vinen stå i 12 måneder, før De drikker den.

 

 

                                 

 

 

 

Roevin (med druer)

 

Dette er en usædvanlig kombination, der giver en dejlig og usædvanlig buket og smag.

 

Ingredienser:

 

3 pund roer.

2 pund blå druer.

2 citroner.

1 pund rosiner.

3 pund sukker.

4 liter vand.

Bourgognegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

vask roerne godt, men skræl dem ikke. Skær dem i små stykker. Mos druerne. Kog roerne, til de er møre sammen med druerne. Kom sukker, citronskiver og hakkede rosiner i. Lad  blandingen køle af til håndvarme. Kom gæren og næringssaltet i. En uge efter omstikker De mosten til ballon og lader den gære på normal vis. Omstik til vinen er klaret.

 

Rosinvin – bordvin.

 

 

Ingredienser:

 

3 pund rosiner.

7 liter vand.

7½ gram vinsyre.

2 steriliseringstabletter.

Champagnegær.

Næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

hak rosinerne, kom dem i en plast – spand, hæld 4 liter kogende vand over dem og lad dem stå natten over. Si mosen og kom endnu en liter kogende vand på rosinslammet og pres massen  i sien igen, så De får al saften med. Det der bliver tilbage i sien smider De så ud.

Hæld ¼ liter rosinsaft på en flaske, kom en smule næringssalt i sammen gæren. Prop til med vat og lad det stå og gære i 3 dage.

I resten af rosinsaften kommer De citronsyre, 2 steriliseringstabletter og resten af næringssaltet. Rør godt om. Hæld i ballon, tilsæt ” gæringsstarteren ” fra flasken og fyld op med vand, indtil ballonen er ¼  fuld. Sæt fadeprop i.

Lad mosten  gære i en uge ved 22°, derefter kommer De sukkersirup i efter behag, så ballonen fyldes op ( men ikke mer end 1½ pund ). Gæringen  fortsætter. Når vinen klarer, omstikkes den, og hvis De vil have vinen sødere, hælder De en teskefuld sukker  i hver flaske, før vinen kommes i. Varm vinen op, men ikke højere end 60°, før den kommes på de opvarmede flasker. Prop godt til og lad dem modnes køligt.

 

Rosinsherry.

 

Ingredienser:

 

4 pund rosiner.

7 liter vand.

15 gram anhygrid  gips (fås hos materialisten).

1 steriliseringstablet.

Sherrygær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Lav rosinerne til som i foregående opskrift. Brug gipsen i stedet for vinsyren og sherrygæren startes også på samme måde som ovenstående.

Gæringen foregår også på samme måde, men når vinen har fået lov at hvile i to uger, omstikkes den til en ny glasballon, men sådan at den sidste 1/8 af ballonen er tom. Prop til med vat og lad den lagre i 3 – 6 måneder ved ikke mere end 15°.I dette tidsrum dannes der en slags film på overfladen, det er den, der giver sherrysmagen, så forstyr den endelig ikke.

Når denne film har fået lov til at udvikle sig i 2 måneder, kommes der en knust steriliseringstablet i ballonen, derefter omstikker De vinen i flaskerne. Hvis De ikke synes sherryen er sød nok på dette tidspunkt, kan De komme lidt mere sukker i flaskerne   

 

 

 

 

               

 

 

 

 

Rosinvin.

 

Eftersom rosiner jo er tørrede druer og næsten er lige så gode som de friske, kan der laves mange slags vine af dem. Nogle af de bedste vine er faktisk lavet af druer, der har fået lov til at tørre ind på stokken.

 

Rødbedevin.

 

Ingredienser.

 

4 pund unge rødbeder.( Men forvis dem om at de er helt unge).

3 pund sukker.

1 citron.

4 – 6 kryddernelliker.

15 gram ingefærrod.

4 liter vand.

Rødvinsgær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

 

Vask rødbederne grundigt, skær dem i tynde skiver og kog dem i 4 liter vand. Men lad dem ikke koge ud. Kom tyndtskårende citronskaller, kryddernelliker og ingefær i de kogende rødbeder. Derefter lader De det hele simre, indtil rødbederne er møre. Kom sukkeret i. Når blandingen er blevet lunken, kommes citronsaft, gær og næringssalt i.

Dæk til og lad blandingen stå på et varmt sted i 2 dage. Derefter sies den i ballon og fadeprop og gæringsrør sættes i. Når vinen er færdig med at ” arbejde” og klaret, omstikker De den i mørke flasker for at bevare vinens farve.

 

 

Opdateret 22/04/2012

Opskrifter S HTMLKODE:


 

 

 

 

Salvievin.

 

En mediumsød, fin vin, der laves af blå salvieblomster. Pluk blomsterne lige før de visner sent på sommeren.

 

Ingredienser:

 

1½ liter salvieblomster.

4 liter vand.

3 pund sukker.

1 pund rosiner.

2 citroner.

Sauternegær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

1½ liter salvieblomster (hvis De bruger tørre blomster, skal disse trække i 24 timer før brugen). Vand og sukkersirup varmes op næsten til kogepunktet og hældes derefter ud over salvieblomsterne, de hakkede rosiner, saften og skallerne ( uden det hvide) af de to citroner. Når denne blanding er afkølet, kommes gæren og næringssaltet i og skålen dækkes godt til. Lad gryden stå 1 uge på et varmt sted. Efter denne uge fjernes blomsterne, men rosinerne skal blive i vinen yderligere 10 dage.  Derefter sies mosten i ballon. Fadeprop osv. Vinen omstikkes, når den øverste halvdel af vinen er klaret af. Anden omstikning foregår 2 måneder efter.

 

 

 

 

 

 

Sherry oloroso.

Ingredienser:

 

2 pund bananer.

3 pund ferskner.

1 pund rosiner.

15 gram vinsyre.

Sherrygær.

Næringssalt.

3 pund sukker.

4 liter vand.

 

Fremgangsmåde:

Skræl og hak bananerne og kog dem i 2 liter vand i 20 minutter. Fjern stenene fra fersknerne og hak  dem sammen med rosinerne.Derefter sies bananvandet over dem, mens det stadig er tæt ved kogepunktet. Bland vinsyren i. Dæk til. Lad stå i 3 dage. Tap ¼ liter af blandingen i en flaske, og når væsken er kølet af, blandes gæren og 60 gram sukker i. Lad det gære i 3 dage. Prop flasken med vat.

Kom næringssalt i gærkulturen i flasken. Efter de 3 dage blandes gærkulturen fra  flasken i banan/ferskenmosen, rør godt om og tilsæt 1½ pund sukker ( som sirup). Dæk godt til og lad mosen gære i 10 dage. Si mosen i ballon, pres frugten let for at få så meget af saften med som muligt og kom så meget i, at det hele udgør 3½ liter. Prop til med vat ( ingen fadeprop og rør).

Tag regelmæssige hydrometermålinger. Når hydrometermålingen falder til 1.050, tilsættes sukkersirup med ½ pund  ad gangen, indtil alt sukkeret er brugt. Når gæringen er ovestået, omstikkes vinen forsigtigt til en ballon, hvis rumindhold er så stort, at der er god plads til luften over overfladen, når vinen er kommet i. Prop til med vat. Lad så ballonen stå på et varmt sted ( ca 23° ) i 3 måneder. Der formes nu en film ( af gær ) på overfladen. Prik et lille hul i filmen, når vinen  skal omstikkes, så hæverten kan passere igennem, og De omstikker direkte til flaske denne gang, men uden at filmen kommer med i flasken.

 

 

Stikkelsbærvin (hvid)

Dette er en glimrende tør bordvin.

Ingredienser:

 

6 pund helt modne stikkelbær.

3 liter vand.

2½ pund sukker.

Sauterne – eller chablisgær og næringssalt.

 

Fremgangsmåde:

Vask og skyl stikkelsbærrene og tag stilk og blomsterstand af dem. Læg dem i en stor plast – spand og mas dem med hænderne til mos. Bring vandet i kog og hæld mosen i. Lad mosen stå i to dage, godt tildækket, og rør om dagligt flere gange. Si mosten fra ned i sukkersiruppen og rør godt om. Kom gær og næringssalt i, hæld mosten i ballon og fyld op til skuldrene, stik fadeprop og gæringsrør i. Efter 2 ugers forløb fyldes op med koldt, kogt vand, hvori De har opløst en teskefuld sukker. Stik igen fadeprop osv. i. Lad vinen gære færdig uden omstikning, indtil der ikke kommer flere bobler op gennem gæringsrøret. Derefter omstikkes vinen og den får lov til at stå i ballon i 6 måneder til med fadeprop og gæringsrør i. Så hældes den på flasker.

 

Solbærvin.

 

Ingredienser:

 

2½ gulvspand solbær

7 kg sukker

Pectolase

Gærnærringssalt

Kulturgær

Bentonit

Gærstop

Klaring

Svovl

 

Fremgangsmåde:

Bærrene koges i saftkoger. Der bliver 10 liter. 3 kg sukker opløses i vand og tilsættes. Der fyldes op me vand til 17-18 liter ialt. Når temperaturen er 25 grader tilsættes pectolase, gærnæringssalt,kulturgær og bentonit udrørt i 1 liter vand.

1 uge senere tilsættes 2 kg sukker opløst i vand. Nogle dage senere tilsættes yderligere 2 kg sukker opløst i vand. Når der er 30 sekunder mellem bloppene i gærrøret stoppes gæringen.

Kulsyren udrystes - diverse omstikninger og klaring.

 

 

 

 


Opdateret 22/04/2012

Opskrifter T HTMLKODE:

 

 

Tørrede frugter ( vin af dem).

 

Da man kan få tørrede frugter hele året rundt, kan denne vin laves når som helst. Opskriften er en standardopskrift, der gælder for alle de fem nævnte frugttyper. Det er en glimrende vin for begyndere.

 

Ingredienser ( til 4 liter vin):

 

1 pund tørede abrikoser, ferskner, sultanas eller figner.

1 strøget teskefuld citron – eller vinsyre.

1 teskefuld Pectolase.

2½ pund sukker.

Et nip garvesyre eller en spiseskefuld stærk te, der er kold.

En teskefuld næringssalt.

Gær.

 

Fremgangsmåde:

 

Vask frugten godt i varmt vand. Hæld koldt vand over, til frugten er dækket og lad den trække natten over. Næste dag koges vand og frugt i 5 minutter, den skal nærmest simre. 

Tag gryden af ilden og efter et par minutters forløb kommes pectolasen i. Rør godt om, dæk til og lad blandingen stå, til den er afkølet. Imens opløser De sukkeret i 1 liter kogende vand og lader siruppen stå, til den er kold.

Si frugten i en plast-spand, kom citron – eller vinsyren, garvesyren eller den kolde te, sukker og næringssalt i. Rør godt om. Fyld mosten i en 4-liters  Ballon og fyld op til skuldrene med koldt, kogt vand. Når De er sikker på, at mosten er kølig nok, kommes gæren i. Sæt fadeprop og gæringsrør i.

Når den stormende gæring er forbi ( 7 – 10 dage ),fyldes op til halsen med koldt, kogt vand.

Seks til otte uger efter omstikker De vinen til plast – spand, renser ballonen grundigt og hælder vinen tilbage på den. Pas godt på, De ikke kommer til at hælde ved siden af. Gentag omstikningen med 2 – 3 måneders mellemrum, indtil vinen er helt klaret af. Lad den stå i ballonen, før De hælder vinen på flasker og bruger den.


Opdateret 22/04/2012

Opskrifter Æ HTMLKODE:



 

 

Æblevin.

 

Æbler kan give en virkelig dejlig vin, som enten kan være tør eller mousserende eller sød; og der er kun to vanskeligheder ved at lave æblevin: mosningen og presningen. Det er temmelig trættende at hakke større mængder æbler med en almindelig kniv, og det nemmeste er faktisk at bruge frugtpresser. Man kan også bruge et hakkebræt og en hakkekniv, det er ikke forfærdelig anstrengende, men De skal bare huske at holde hakkekniven, så den ved sin egen vægt gør det meste af arbejdet. Hak æblerne så fint som muligt.

Valget af æbletype er meget vigtigt: de bedste spiseæbler giver ikke den bedste vin. Som regel kan man sige, at jo grovere æblerne er, jo bedre bliver vinen. Mostæbler er de bedste, koge – eller madæbler de næstbedste. Brug vinteræbler. Hvis der er rigeligt med æbler i haven eller i forretningerne, så kan De godt bruge helt op til 24 pund æbler til 4 liter vand, men De skal ikke bruge mindre end 6 pund pr. 4 liter vin.

 

Ingredienser:

 

12 – 24 pund æbler, blandet efter behag.

3 pund granuleret sukker ( ½ pund mindre hvis vinen skal være tør).

4 liter vand.

Sauternegær og almindelig vingær.

 

Fremgangsmåde:

Hak æblerne i små stykker og knus dem, hvis det er muligt. Kom dem i en plast – spand. Kom Pectolase i. Derefter hældes lunkent vand ud over med gæren opløst i. Lad mosen stå i en uge og rør godt om to gange om dagen for at bringe mosten i bunden op på overfladen. Spanden skal stå varmt. Si derefter mosten fra mosen og pres mosen i syltepose eller klæde for at få al saften med.

Mål den mængde most, der er kommet, og kom 3 pund sukkersirup pr. 4 liter most. Hæld mosten i balloner, stik fadeprop og gæringsrør i og lad mosten gære færdig. Vinen omstikkes som sædvanlig.

Vinen skal kunne drikkes efter 6 måneders forløb og er allerbedst  efter 1 års forløb.

                                                                                             

 

PEA POD WINE PEA POD VIN

 4 lbs tomme ærter bælg

2 Ibs granuleret sukker
2 citroner

2 appelsiner

3-1/2 Qts vand

1/4 tsk tannin

1 tsk gær næringsstof

vin gær

  

Brug friske unge ærter bælg så hurtigt som muligt efter at de er blevet plukket og afskallede. Frys dem, hvis du har brug for mere end én beskydning session til at indsamle nok. Mens bringe vandet i kog, tyndt skræl appelsiner og citroner og tilsæt skræller og ærten bælg til vandet. Hold på et lavt koges i 30 minutter og fjern fra varmen indtil cool. Si spiritus over sukker, gær næringsstoffer og tannin og rør godt, indtil opløst. Kassér bælg og skræller. Tilsæt saft fra citroner og appelsiner, rør og tilføje gær. Når gære er aktiv, overføres til sekundære og pasform luftsluse. Når gæringen er færdig (vægtfylde 0,990 eller mindre), rack i flasker og alder mindst 6 måneder før smagning. Gør et lys, attraktiv, tysk-type vin.


Use fresh young pea pods as soon as possible after they have been picked and shelled. While bringing the water to a boil, thinly peel the oranges and lemons and add the peelings and the pea pods to the water.Hold at a low boil for 30 minutes and remove from heat until cool.Strain the liquor over the sugar, yeast nutrient and tannin and stir well until dissolved.Discard pods and peelings.Add juice from lemons and oranges, stir and add yeast.When ferment is active, transfer to secondary and fit airlock.When fermentation is complete (specific gravity of 0.990 or less), rack into bottles and age at least 6 months before tasting.Makes a light, attractive, German-type wine. [Author's own recipe]

 

 

 

 


 

Opdateret 19/03/2015

Ølbrygning HTMLKODE:

Havreporter.

Ingredienser:

 

¾ pund rug.

½ pund mørk malt.

½ pund lyst malt.

180 gram havremel ( groftmalet).

60 gram humle.

4 pund demerar – sukker.

16 liter vand.

60 gram bagegær.

 

Fremgangsmåde:

Knus den lyse malt ( men ikke den mørke) med en trækødhammer eller lignende og læg al malten i vand, der er ca 65° varmt, der skal være 4 liter vand. Hæld det hele i en stor gryde, kom humlen, rug – og hvedemelet i. Lad det koge i en time, så kommer De sukkeret i og lader brygget småsimre i 3 timer til. Si det i gæringsbeholder og hæld koldt vand i , indtil der i alt er lige over 16 liter. Lad det køle af til 21° og kom gæren i ( husk hvis De bruger glasballon skal hele brygget være koldt før det sies i ballonen, men gæren skal stadig i ved 21° - og De skal bruge fadeprop og gæringsrør ). Lad øllet gære og behandl det i det hele taget som foregående opskrift ( Stærkt øl). Når De skal skænke op fra flaskerne, så skænk forsigtigt, så De ikke får det uundgåelige bundfald med.

 

 

 

 

 

Stærkt øl.

 

Ingredienser:

 

4 pund maltekstrakt.

4 pund sukker.

120 gram humle.

1 dessertske kulør ( til sovs).

1 teskefuld citronsyre.

2 teskefuld salt.

16 – 20 liter vand.

60 gram bagegær.

 

Fremgangsmåde:

Læg humlen i en nylonstrømpe, men gem 15 gram til senere brug, kom denne humlepose i en gryde med 8 liter vand, kulør og salt. Lad det simre i 40 minutter. Derefter kommer De de resterende 15 gram humle i. Derefter simrer brygget i 10 minutter til.

Mens dette går for sig, kommer De dåserne med maltekstrakt i varmt vand, så ekstrakten bliver lind og let at hælde ud. Hæld derefter maltekstrakten og sukkeret, der opløst i vand, i en stor plast – spand og si humlevandet ned i spanden bagefter. Rør godt om, indtil malten er helt opløst. Derefter kommes citronsyren i. Hæld det resterende vand i, koldt, indtil De har den ønskede mængde. Hvis De bruger en glasballon, skal både indholdet af spanden og vandet være helt koldt, når det kommes i glasballonen.

Men i hvert fald når spandens indhold er afkølet til 22°, kommes gæren og næringssaltet i. Hvis De bruger en åben beholder, dækkes den til med et stykke plast, der fastgøres med elastikker ( eller hvis De bruger glasballon skal der fadeprop og gæringsrør i).

Gæringen  er meget stormende og skulle være færdig i løbet af 10 dage. Når der kun viser sig små bobler i en ring i midten af brygget, tager De en hydrometerprøve. Vægtfylden skal være højere en 1.010. Men hvis den er det, så venter De til den når ned på1.010. Derefter kommer De øllet på solide literflasker ved hjælp af hæverten. Fyld kun til ca. 4 cm. Under proppens underkant. De kommer en teskefuld sukker i hver flaske og propper godt og tæt til. Flaskerne lagres køligt. Øllet er klar efter 7 - 14 dages forløb.

Øl og porter.

Her er opskriften på en udmærket pilsner – øl, der kan holde sig i flere måneder, hvis den bliver hældt på flasker, proppet orentligt til og lagret et køligt sted.

Ingredienser:

 

3 pund maltekstrakt.

120 gram humle.

2 pund sukker.

15 gram citronsyre.

30 gram granuleret bagegær.

½ pund Demerara – sukker.

 

Fremgangsmåde:

 

Læg humlen i en gammel nylonstrømpe og bind om til humlen ligger som en fast kugle. Læg den i en stor gryde med 2 liter vand i, bring vandet i kog og lad det derefter simre i 15 minutter. Pres humlesaften ud ved at trykke humleposen mod grydens sider med en træslev ( trægrydeske). Hæld vandet i beholderen. Gentag denne procedure to gange til, indtil al essensen er presset ud af humlen. Hæld maltekstrakten i humlevandet og skyl den beholder, ekstrakten har været i, så intet går til spilde. Kom citronsyren og sukkeret i 4 liter vand, bring det i kog under stadig omrøring. Hæld denne sirup i humli – og maltvandet. Fyld op med koldt vand, til der er omkring 5 liter i alt. Når dette er kølet af til 22°, drysser De gæren udover overfladen. Lad beholderen med denne most stå i 5 dage ved 15°, men ikke under. Hvis De laver pilsneren i en åben beholder, så dæk over med et stykke stof – hvis den laves i ballon, proppes halsen til med vat. Løst.

Efter 5 dages forløb tapper De mosten over i en anden beholder ved hæverten og gummislangen, ligesom De omstikker vin, sørg for at skummet på overfladen ikke kommer med. Det skal bare smides ud. Denne anden ballon skal kunne rumme 5 liter og forsynes med fadeprop og gæringsrør.

Lad øllet gære i 5 dage til, derefter hælder De det om på literflasker eller lignende, men De gør det igen ved hjælp af hæverten. I hver flaske kommes en teskefuld sukker. Prop godt og tæt til og opbevar flaskerne køligt, for kulsyretrykket kan få flaskerne til at eksplodere, hvis temperaturen stiger.

Skænk forsigtig op af flaskerne ved brugen, for der kan godt være ca. 1 centimeter bund fald i hver flaske. De kan selvfølgelig undgå dette bundfald ved at hælde øllet over på helt nye flasker efter en uges forløb, stadig med hæverten, men i så fald skal De ikke komme sukker i flaskerne første gang, men vente til omstikningen til de nye flasker i anden omgang.


Opdateret 22/04/2012

Gæstebog HTMLKODE:

Hvis i har ris eller ros - skriv blot i min gæstebog


language="JavaScript">

 

Spørg Poul!

Dit spørgsmål: 

Poul's svar: 

Free JavaScripts provided
by The JavaScript Source

style="width: 600px; height: 200px" height="1000" frameborder="0" width="600" scrolling="yes" src="http://www.skysite.dk/gaestebog.php?bruger=5199"> &amp;amp;amplt;a href=&amp;amp;ampquot;http://www.mozilla.org&amp;amp;ampquot; _wpro_href=&amp;amp;ampquot;http://www.mozilla.org&amp;amp;ampquot;&amp;amp;ampgt;her!&amp;amp;amplt;/a&amp;amp;ampgt;]

Opdateret 19/09/2013

Sjove GIF HTMLKODE: